Af Lars Dinesen - 15/09-14 15:00

TV2 sælger sidste minde om radiofiaskoTV2 sælger sidste minde om radiofiasko

SBS Discovery ejer nu hele Radio Nova, efter at TV2 har solgt ejerandel på 20 procent.

TV2 har skilt sig af med det sidste minde fra virksomhedens fejlslagne satsning på radiomarkedet.

SBS Discovery har købt TV2's ejerandel på 20 procent i Radio Nova, som i 2008 opstod i asken efter TV2 Radio.

- Salget af TV2's aktier i Radio Nova A/S udgør det sidste element i afviklingen af TV2 Radio, konstaterer finansdirektør Peter Normann i en pressemeddelelse.

Radio Nova blev skabt under navnet Nova FM i efteråret 2008 som et samarbejde mellem SBS og TV2, efter at sidstnævnte havde opgivet sin storstilede radiosatsning.

Radikale vil tage passet fra hellige krigere
Radikale vil tage passet fra hellige krigere

TV2 vandt i 2006 en auktion om den femte landsdækkende radiokanal. Selskabet bød en årlig pris på 23 millioner kroner for en periode på otte år.

Under stor bevågenhed gik stationen i luften 1. februar 2007, men trods massiv markedsføring og værtsprofiler som Camilla Miehe-Renard, Lars Daneskov og Lisbeth Østergaard vandt stationen kun begrænset indpas hos lytterne.
Efter et stort underskud i 2008 lancerede TV2 en spareplan, som indeholdt en lukning af radiostationen.

Ny ejendomsvurdering udskydes yderligere
Ny ejendomsvurdering udskydes yderligere

I stedet opstod Nova FM, som siden har sendt radio på frekvensen med nyhedsleverancer fra TV2.

Det samarbejde ophører nu, da den otteårige sendetilladelse udløber til november, hvorefter SBS, som sidste år blev opkøbt af Discovery Communications, vil drive radiokanalen videre alene.

Nu jagter Caroline kæmpe trøstepræmie
Nu jagter Caroline kæmpe trøstepræmie

Iben Hjejle og Lars Brygmann indblandet i cykel-ulovligheder
Iben Hjejle og Lars Brygmann indblandet i cykel-ulovligheder

- Da TV2 efter 20. november 2014 ikke længere deltager i radioaktiviteterne, er det ganske naturligt at sælge vores aktiepost til SBS Discovery, som herefter kan bruge selskabet i dets fremadrettede aktiviteter, konstaterer Peter Normann.

Iben Hjejle og resten af 'Dicte'-holdet kløjs i  børnegåde
Iben Hjejle og resten af 'Dicte'-holdet kløjs i børnegåde

Ifølge TNS Gallups seneste lyttertal er Radio Nova den tredjestørste kanal i Danmark med en ugentlig dækning på 1,4 millioner lyttere over 12 år.

Stationen havde i den første uge af september 4,4 procent af den samlede radiolytning for brugere over 12 år.

LÆS OGSÅ: Her er TV2 Charlies nye Michael Meyerheim: - Jeg bliver drillet

LÆS OGSÅ: Vild med dans rykker til Jylland

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx