Af - 16/09-14 12:38; Opdateret: 16/09-14 13:57

Byret: Kærligheden til et barn årsag til skuddrabByret: Kærligheden til et barn årsag til skuddrab

Retspræsident Søren Axelsen siger til TV 2 News, at der formentlig ligger et familieopgør bag skudepisoden.

To personer blev tirsdag formiddag skudt ved fogedretten i Hestemøllestræde i København, hvoraf den ene er død, mens den anden fortsat er i livsfare, og der ligger formentlig et familieopgør bag skudepisoden.

Det siger retspræsident Søren Axelsen til Ekstra Bladet.

- Det drejer sig om kærligheden til et barn, det gør det ekstra forfærdeligt, siger Søren Axelsen til tv2.dk.

Han tilføjer, at der blev skudt i et retslokale og at det var en professionel i retten, samt et familiemedlem i skilsmissesagen, som blev ramt.

I klippet øverst udtaler Bjørn Christensen, der befandt sig inde i retsbygningen, da episoden fandt sted.

To personer ramt af skud i Fogedretten: En død
To personer ramt af skud i Fogedretten: En død

Ifølge Ritzaus medarbejder på gerningsstedet oplyser en politimand, at den dræbte et par timer efter skyderiet stadig befandt sig i fogedrettens bygning.

Et øjenvidne har fortalt til Ritzau, at et andet offer lå blødende uden for bygningen efter skyderiet, og at offeret - en midaldrende mand - mistede bevidstheden.

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, og det formodede gerningsvåben - et oversavet jagtgevær - er også i politiets besiddelse.

Ifølge Ekstrabladet.dk blev den formodede gerningsmand anholdt på Vester Voldgade. Ved anholdelsen trak politiet våben og sigtede mod den anholdte.

Ifølge Ekstra Bladets journalist på stedet råbte den anholdende betjent "slip posen, eller jeg skyder" mod den formodede gerningsmand.

I forbindelse med skyderiet har der floreret rygter om, at et af ofrene skulle være politiker, men det afviser Kristian Aaskov umiddelbart.

- De rygter er vi blevet konfronteret med, men det er ikke noget, som vi har nogen oplysninger om, siger vagtchefen.

Politiet oplyser først på eftermiddagen, at man er i færd med at underrette de pårørende, og at vidner samt pårørende vil blive tilbudt krisehjælp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx