Af - 07/05-14 14:19

Politiet overvejer at kigge i Facebook-samtaler i Se og Hør-sagPolitiet overvejer at kigge i Facebook-samtaler i Se og Hør-sag

Københavns Vestegns Politi overvejer at anmode om data hos Facebook i forbindelse med Se og Hør-sagen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Københavns Vestegns Politi efterforsker i øjeblikket medieskandalen, der involverer Se og Hør og Nets, og efterforskningen kan udmunde i, at politiet vil anmode Facebook om datoplysninger på de involverede personer.

Fotograf står frem: Nets var advaret om Se og Hørs overvågning
Fotograf står frem: Nets var advaret om Se og Hørs overvågning

Carsten Jansson, der er vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, siger til Metroxpress, at det kan være mulighed.

- Så langt er vi ikke kommet endnu, men det er noget, vi har i overvejelserne, siger han.

Danske myndigheder anmoder med mellemrum Facebook om personlige oplysninger på brugere af det sociale netværk i forbindelse med efterforskninger.
Om Facebook vil udlevere oplysningerne er uvidst.

Politi: Forventer flere sigtelser i Se og Hør-sag
Politi: Forventer flere sigtelser i Se og Hør-sag

I Se og Hør-sagen kan samtaler og chats mellem de involverede parter være interessant, siger Carsten Jansson.

- Det er altid interessant at vide, hvad personerne har skrevet sammen om på Facebook, så det er noget, vi måske vil se på. Vi overvejer alle mulige skridt i det her, siger han.

Se og Hør-journalisten Kasper Kopping er en af de centrale personer i sagen, fordi han havde kontakten til bladets "tys-tys-kilde", og han slettede for ni dage siden sin Facebook-profil.
Samme dag fjernede den påståede kilde hos Nets sin LinkedIn-profil.

Nu udtaler Kronprinsen sig om skandalen
Nu udtaler Kronprinsen sig om skandalen

Carsten Jansson vil ikke udtale sig om, hvorvidt man i efterforskningen vil anmode om data hos andre udbydere af sociale netværk.

I første halvår af 2013 anmodede danske myndigheder i 11 tilfælde om data hos Facebook, og det blev efterkommet 6 gange.

Grafisk overblik over Se og Hør-sagen


Billeder: Polfoto / Collage: Mikkel Berentsen Jensen

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt tv-vært går imod sit eget parti...
bt.dk
Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Premier League-spillere ville stjæle...
bt.dk
Tv-kokken Jamie Oliver i knæ: Derfor...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx