Af Jeppe Elkjær Andersen,Maria Christine Madsen - 21/09-17 21:19; Opdateret: 22/09-17 00:43

12-årige Marcus var væk i 14 timer: Nu er der godt nyt i sagen12-årige Marcus var væk i 14 timer: Nu er der godt nyt i sagen

Politiet i København efterlyste en 12-årig dreng, der havde været væk siden klokken 9 torsdag morgen.

storybild

ARKIVFOTO. (Billede: Nikolai Linares)

OPDATERING KLOKKEN 23:50: Københavns Politi oplyser på Twitter, at 12-årige Marcus er blevet fundet og er hjemme hos sin familie. Han er i god behold.

TIDLIGERE UDGAVE: Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 12-årige Marcus.

Det skriver politiet på Twitter.

Marcus er sidst set på Rovsingsgade torsdag klokken 09.00.

Marcus beskrives som mellem 160 og 165 cm høj. Han har lyst hår og blå øjne. Da han sidst blev set havde han en mørkeblå North Face-jakke og grå sko på.

Til metroxpress fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Moll om Marcus, at man p.t. ikke frygter, at der er sket drengen noget:

»Jeg kan ikke sige så meget mere. Han er sidst set klokken ni i morges, og det er ikke fordi, vi frygter, at der er sket ham noget, men nu synes vi nok, det er på tide, han vender hjem til sin bopæl. Han er gået væk hjemmefra,« siger han og uddyber:»Vi ved ikke, hvor han kan være taget hen. Vi ved, at hans far har forsøgt at kontakte venner og skole, og hvor han ellers kan være. Men det kan jo være, at han har bildt nogen ind, at han godt må være der for faderen, og det kan være, det er derfor, de ikke har tænkt over, at han stadig er der.«

Hvis du har set Marcus, så vil politiet gerne høre fra dig. Ring til 1-1-4.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx