Af Christian Hansen - 06/12-17 21:19; Opdateret: 06/12-17 22:32

Lagkagehuset rækker ud til Lene: Sådan vil bagerkæden befri hende fra en dagligdag i 'helvede'Lagkagehuset rækker ud til Lene: Sådan vil bagerkæden befri hende fra en dagligdag i 'helvede'

Hver dag bliver hun vækket klokken 04.30.

storybild

(Billede: Ida Marie Odgaard (arkiv)/Lene Scheldt)

Efter halvandet år med afbrudt nattesøvn kan Lene Scheldt snart lægge sig i sin seng med udsigt til at vågne uforstyrret og veludhvilet.

Mandag afgjorde Plan, Miljø og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune, at hendes nabo, Lagkagehuset, skal overholde vejledende støjgrænser. Det sker efter, at Lene Scheldt har klaget til kommunen over, at den populære bagerkæden hver eneste dag vækker hende omkring klokken 04.30, når dagens brød- og kageproduktion går i gang. Det har været en dagligdag, som Lene Scheldt har beskrevet som et 'helvede'.

Og nu er der mere godt nyt til silkeborgenseren.

Lagkagehusets administrerende direktør, John A. Tønnes, fortæller til BT, at bagerkæden vil lægge sig i selen for at komme støjen bedst muligt til livs.

LÆS OGSÅ: Lene ved siden af Lagkagehuset lever i et helvede - men nu er der godt nyt

»Vi ser det sådan, at der nu er en klar tilkendegivelse om, at vi ikke får dispensation fra de vejledende støjgrænser. Vi har tidligere omlagt nogle kørselsrutiner og havde inden tilkendegivelsen planlagt at etablere lydabsorberende belægning i vores tilkørselsområde samt at etablere en støjskærm,« siger han og fortsætter:

»Der er usikkerhed i forhold til om disse tiltag fuldstændigt vil sikre, at vi kan overholde støjgrænserne. Vi vil derfor nu lave et ekstra tjek på, om vi kan gøre støjskærmen endnu mere lyddæmpende eller gennemføre andre tiltag.«

LÆS OGSÅ: Lene bor ved siden af Lagkagehuset: 'Jeg lever i et helvede - ingen kan forestille sig det'

Silkeborg Kommune oplyser til BT, at kommunen vil aftale 'en rimelig tidsfrist' med Lagkagehuset for, hvornår støjniveauet skal være inden for de vejledende grænser.

Men John A. Tønnes kan allerede nu oplyse, at støjen vil forsøges reduceret inden for nærmeste fremtid.

»Hvornår vi kan gennemføre de nævnte tiltag afhænger af byggetiden, og af hvor hurtigt vi kan få et svar fra eksperter på, hvad der skal til for, at vi kan holde os inden for støjgrænsen. Om det bliver om to, tre eller fire måneder ved jeg ikke, for det er lydmæssigt ret kompliceret,« siger John A. Tønnes og fortsætter:

»Vi er naturligvis kede af sagen, og vi har selvsagt ikke ønsket at genere nogen borgere.«

Har du en historie, du gerne vil fortælle? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

LÆS OGSÅ: Tag testen: Hvilken kage er du?

LÆS OGSÅ: Lene ved siden af Lagkagehuset lever i et helvede - men nu er der godt nyt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx