07/02-18 00:39

Organisationer: For mange unge mangler digital dannelseOrganisationer: For mange unge mangler digital dannelse

Digital dannelse skal på skemaet i gymnasier, mener gymnasieformand efter sager om deling af sexvideoer.

storybild

Fem børne- og ungdomsorganisationer opfordrer landets politikere til at skrue markant op for indsatsen for at lære børn og unge digital dannelse, skriver Berlingske. Reuters/Steve Marcus/arkiv

København. Sagen, hvor flere end 1000 unge er sigtet for at have delt sexvideoer af jævnaldrende, er kun en "understregning af noget, vi længe har vidst".

Sådan lyder det i et fælles brev til landets politikere fra fem danske børne- og ungdomsgenerationer, skriver Berlingske.

I lyset af den omfattende mængde af sager foreslår de konkrete indsatser for at styrke unges digitale dannelse.

Sagen sender et signal, mener Tania Dethlefsen, der er vicesekretær i organisationen Sex og Samfund.

- Der er en hel generation, der ikke er blevet klædt på til at vide, hvad er lovligt og ulovligt, og hvordan man agerer i spørgsmål om køn, krop, seksualitet og grænser i den digitale verden og i den virkelige verden, siger hun til avisen.

De første domme i sagen faldt mandag og tirsdag. Her gav byretterne i Lyngby og Randers betinget fængsel på mellem ti og 40 dage for at udbrede børnepornografisk materiale af to jævnaldrende.

I kølvandet på sagen er Sex og Samfund gået sammen med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Red Barnet, Børns Vilkår og Digitalt Ansvar.

I et fælles brev til landets politikere kommer organisationerne med en række forslag til at forebygge lignende sager i fremtiden, beretter Berlingske.

Lærerne i folkeskolen skal fremover undervises i seksualundervisning for at være bedre klædt på til selv at undervise eleverne, lyder et af forslagene.

Derudover mener organisationerne, at undervisning i seksualitet og grænser bør være obligatorisk på ungdomsuddannelser.

Dommene har helt klart en effekt, vurderer Jens Philip Yazdani, der er formand for gymnasieelevernes organisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

- Det sender et håndfast signal om, at denne her deling af krænkende billedmateriale, det er ikke bare for sjov.

- Det er faktisk en alvorlig ugerning, der er forkert moralsk og forbudt juridisk, siger han til Ritzau.

Digital dannelse og hvordan unge skal opføre sig overfor hinanden skal være noget, som unge bliver undervist i, mener Yazdani.

- Vi synes, at både digitaldannelse og seksualundervisning skal på skemaet i gymnasiet, så vi lærer hvordan vi skal opføre os på de sociale medier, men også hvordan vi opfører os over for hinanden, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde blev fundet liggende på...
bt.dk
'Notting Hill'-stjerne død: Blev 53 år
bt.dk
Nu tager Kong Vinter for alvor fat:...
bt.dk
Se det: Her gør hun det - bliver OL's...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx