05/09-17 20:57

Antiabort-aktivister vil fjerne 20.000 klistermærker i AarhusAntiabort-aktivister vil fjerne 20.000 klistermærker i Aarhus

De 20.000 antiabort-klistermærker, som foreningen Retten til liv satte op natten til søndag, pilles ned.

storybild

Aarhus. Retten til liv, der er en forening mod abort, har indvilget i at tage de 20.000 antiabort-klistermærker ned, som de satte op i Aarhus i weekenden.

Landssekretær i Retten til liv Ellen Højlund Wibe er utilfreds med Aarhus Kommunes krav om, at mærkerne skal tages ned, men hun siger til DR Østjylland, at foreningen alligevel følger kommunens anvisninger.

- Vi har ikke gjort noget ulovligt, men nu fjerner vi alligevel klistermærkerne, siger hun.

Aarhus Kommune kræver, at foreningen fjerner alle klistermærkerne inden klokken 12 onsdag. De mener, at der er tale om hærværk.

Det mener Ellen Højlund Wibe bestemt ikke.

- Vi har skrevet til kommunen, at vi stadig ikke kan finde den hjemmel i loven, som Aarhus Kommune påpeger. Vi kan kun se af paragraf 81, at man ikke må placere genstande, der er til gene for trafikken. Men når det er sagt, så vil vi gerne rydde op efter os. Vi gør det af venlighed, siger hun til DR Østjylland.

Ifølge Ellen Højlund Wibe vil foreningen gerne have forlænget fristen til søndag for at kunne nå oprydningsarbejdet.

- 20.000 klistermærker er mange. Det vil komme til at tage tid, siger hun.

Hun tilføjer, at en debat om paragraffer ikke skal tage fokus fra, hvad det handler om for foreningen.

- Det handler jo om de ufødte og deres stemme og menneskerettigheder - ikke om paragrafrytteri, siger hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx