Af - 27/11-14 21:06

Protesterer mod fremmedhad: Julehjælp skal ikke kun være for ‘de hvide’Protesterer mod fremmedhad: Julehjælp skal ikke kun være for ‘de hvide’

Et julehjælps-initiativ, hvor kun etniske danskere er velkomne er blevet mødt med en modreaktion på Facebook.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

“Julehjælp til danskere er Danskernes Partis reaktion mod, at de etablerede velgørenhedsorganisationer giver julehjælp til muslimer, der ikke fejrer jul. Vores julehjælp går derimod udelukkende til værdigt trængende etniske danskere,” lyder det på Danskernes Partis hjemmeside, hvor det nye tiltag forklares.

Det har fået samfundsdebattør Jacob Mchangama til at donere 800 kroner til Røde Kors, der ikke gør forskel på etnicitet, når modtagere af julehjælp udvælges.

“Hej Daniel Carlsen tak for dit julehjælpsinitiativ. Uden dig havde jeg aldrig doneret til Røde Kors' julehjælp, der kommer alle værdigt trængende danskere til gode, uanset hudfarve. Med ønsket om en glædelig hvid jul, din hengivne Jacob Mchangama,” lyder det i hans Facebook-opdatering med et billede af donationen.

Overfor metroxpress forklarer Jacob Mchangama, hvorfor han har valgt at protestere på denne måde. Han tror ikke på, at eksempelvis politianmeldelse er vejen frem.

- Jeg synes, at den måde man bedst bekæmper racisme og fremmedhad på ikke er ved at straffe folk. Det er derimod ved at prøve at udstille dem med humor og ved selv aktivt at gøre noget for at fremme det modsatte. Det vil sige et samfund, hvor hudfarve ikke er afgørende for, om man kan modtage eksempelvis julehjælp, siger han.

- Der er sociale medier glimrende til at kunne sprede et budskab. Der er pt. tre-fire andre, blandt andre Anne Sophia Hermansen (blogger, samfundsdebattør, red.), der efterfølgende har gjort det samme, siger Jacob Mchangama.

Hans håb er, at han ved at ‘kapre’ initiativet fra Danskernes Parti kan underminere deres plan og gøre danskerne opmærksomme på, at der findes julehjælp, hvor hudfarve ikke spiller ind.

- Basalt set siger Danskernes Parti, at de gerne vil hjælpe. Men kun hvis din hudfarve er hvid. Og på den måde er de ligeglade med en stor del af befolkningen - også dem som måtte være værdigt trængende.

Hos Danskernes Parti mener man ikke, at det er forkert at vælge sine egne modtagere til julehjælpen.

- Det er journalister og Jacob Mchangama, der taler om hudfarve. Det er kun én ud af mange forskelle på etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere. Jeg kunne også nævne væremåde, kultur og evnen til at skabe en civilisation. Kun at sætte fokus på hudfarven er lidt enøjet, siger formand for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, til metroxpress.

I formandens øjne bliver der bare flere, der kan få hjælp.

- Vi vil give julehjælpen til danskere, der rent faktisk holder Jul, på den måde udfylder vi et tomrum. Vi giver jo faktisk til flere end ellers, så jeg forstår ikke helt kritikken, siger formand Daniel Carlsen.

Julen er reddet for alle ensomme: Søren inviterer til gratis juleaften
Julen er reddet for alle ensomme: Søren inviterer til gratis juleaften

Artiklen er opdateret torsdag klokken 21 med kommentarer fra Danskernes Parti. /LAD

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx