Af Ritzau - 01/01-17 19:01; Opdateret: 01/01-17 20:37

Forsigtig Løkke talte om værdier snarere end politikForsigtig Løkke talte om værdier snarere end politik

Statsministerens nytårstale var skrevet til ikke at skræmme nogen væk, lyder vurderingen fra iagttagere.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt en værdipræget, men politisk forsigtig nytårstale, lyder vurderingen. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) leverede en værdipræget, men nyhedsfattig og politisk ukonkret nytårstale.

Sådan lyder vurderingen fra de politiske kommentatorer Helle Ib og Hans Engell.

- Det var regeringsgrundlaget omsat til prosa. Men talen gav en god opskrift på, hvilke værdier han og regeringen arbejder efter, siger Hans Engell.

Han understreger, at det er mere undtagelsen end reglen, at en nytårstale indeholder egentlige politiske nyheder. Det samme gør Helle Ib, der er politisk kommentator ved dagbladet Børsen.

Men hun mener, at statsministerens formuleringer var endog meget forsigtige.

- Det er en tale, der tager bestik af de parlamentariske vilkår. Regeringen er i lommen på Dansk Folkeparti. Det kan blive meget svært at skaffe flertal for de reformtanker, regeringen har, siger hun.

- Der var ikke et eneste ord om topskat eller marginalskattelettelser. Og der var meget bløde formuleringer om pensionsalderen. Jeg hæfter mig ved, at statsministeren forsøger at favne bredt, siger Helle Ib.

Hovedbudskabet fra statsministeren var optimistisk: Vi skal gå forlæns ind i fremtiden, lød det med en hyppigt brugt vending fra statsministeren.

Men hvis Danmark skal nyde godt af mulighederne, er det nødvendigt med reformer, lod han forstå. Han holdt sig dog til overskrifter om besparelser på SU og højere pensionsalder.

De nærmere politiske detaljer udelod han.

Og det er der altså en god grund til, mener Helle Ib.

- Nytårstalen vidner om, at regeringen kommer til at gribe det her meget forsigtigt an. Ellers er der simpelthen for stor risiko for, at Socialdemokratiet og DF i alliance siger nej tak.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx