Af Ritzau - 14/12-16 16:29

Politihund sprang op ad dreng - hundefører frifindesPolitihund sprang op ad dreng - hundefører frifindes

Et barn blev angst og skreg, da en af politiets tjenestehunde nærmede sig uden at være i snor.

storybild

En af politiets tjenestehunde var ikke i snor under en øvelse. Den sprang op ad dreng, men hundeloven blev ikke overtrådt, siger dommer i Lyngby (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

En af politiets hundeførere er blevet frifundet for at overtræde hundeloven. Under en øvelse sprang hans hund op ad dreng, der blev bange og skreg op.

Det er Retten i Lyngby, som onsdag har afsagt dommen.

Statsadvokaten i København havde krævet en bøde på 2000 kroner, fordi hundeføreren ikke havde fuld kontrol over dyret.

Episoden udspillede sig en dag i marts 2014 i et område nær beboelse.

I et kursus for patruljehunde var der udlagt spor på en træstub.

Tilfældigt havde en dreng sat sig ved stubben, hvilket politimanden ikke kunne se.

Barnet blev meget bange, skreg op og begyndte at løbe.

Tjenestehunden satte i løb og hoppede op og ned ad drengen og savlede på hans ærme, oplyser retten.

Kort efter kommanderede føreren "dæk!", og hunden lystrede.

Normalt ville denne situation blive bedømt sådan, at hundeloven er overtrådt. Den siger, at ejere af hunde skal være i "fuldt herredømme" - for eksempel ved at have dem i snor.

Men onsdag er der alligevel sket frifindelse.

Retten begrunder afgørelsen med, at det har stor samfundsmæssig betydning, at politiet kan træne hunde i realistiske miljøer.

Folketinget har ifølge retten ikke ment, at en hundefører skal straffes for en episode af den karakter, som der var rejst tiltale for.

I den forbindelse lægger dommeren vægt på, at hunden ganske kortvarigt og i kådhed sprang op ad drengen og savlede på hans ærme.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx