Af - 15/03-14 14:44

Borgmester fik voldstrusler på nettet og mødtes med gerningsmandBorgmester fik voldstrusler på nettet og mødtes med gerningsmand

Anna Mee Allerslev havde et positivt, men skræmmende møde med den mand, som truede hende på nettet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tilbage i efteråret 2011 fik beskæftigelses – og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), en række voldsomme trusler på nettet.

'Du bliver gennemsmadret en dag fucking kælling,' lød en af de beskeder, som gerningsmanden fremsatte under anonymitet.

Som politiker er hun vant til den rå tone, som florerer i debatterne på de sociale medier, men denne gang var truslerne grovere end normalt.

- Det var det voldsommeste eksempel, jeg har oplevet, siger Anna Mee Allerslev.

Vestager: Jeg må tælle til 10, når jeg er på Facebook
Vestager: Jeg må tælle til 10, når jeg er på Facebook

Truslerne blev dengang meldt til politiet, som tog affære, og det viste sig, at manden havde sendt trusler til flere politikere fra Radikale Venstre og angrebet en række danske institutioner via nettet.

Efterfølgende blev Anna Mee Allerslev tilbudt at møde gerningsmanden i et konfliktråd, der var arrangeret af politiet.

- Jeg var egentlig afklaret og havde ikke brug for det, men han havde brug for det for at komme videre, så jeg sagde ja. Samtidig var jeg nysgerrig på at vide, hvilken slags folk, det er, som skriver så hadsk, fortæller politikeren til Metroxpress.

Gerningsmanden viste sig at være en 27-årig speciale-studerende fra CBS, og Anna Mee Allerslev mødte ham i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor de sammen med en konfliktmægler fra politiet snakkede om sagen.

- Han var på min alder, og jeg kunne se på Facebook, at vi havde nogle fælles venner. Han virkede helt normal og kom fra en helt almindelig familie, men han havde på det seneste haft en svær periode i sit liv.

De snakkede og diskuterede længe, og manden undskyldte for de trusler, han havde fremsat. Mødet med gerningsmanden afmystificerede samtidig en del tanker hos Anna Mee Allerslev.

- Det var en god og lærerig samtale, fordi jeg altid har troet, at det var psykisk syge personer, som skrev den slags, men jeg var overrasket over, hvor almindelig han var. Derfor var det skræmmende at tænke på, at det var skrevet anonymt og i en så hadsk tone, siger hun og tilføjer, at konfliktrådet også var nyttigt for den 27-årige.

- Jeg kunne mærke, at det betød meget for ham at få sagt undskyld, og jeg tror, det var godt for hans videre proces, siger politikeren.

Anna Mee Allerslev bruger som beskæftigelses – og integrationsborgmester de sociale medier meget, og hun er klar over, at specielt integrationsområdet deler vandene.

- Jeg tror, at os der arbejder med integration, mærker truslerne mere end andre. Det er noget, der vækker stærke følelser hos visse folk, og jeg forstår godt, at politikere bliver kede af det. På anden side handler politik om at diskutere, men den hårde tone forurener ofte debatklimaet, mener hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx