Af Ritzau - 02/05-17 10:35; Opdateret: 02/05-17 11:04

Person eskorteres til sygehus efter trafikuheldPerson eskorteres til sygehus efter trafikuheld

En person bliver tirsdag formiddag fragtet til sygehuset i Esbjerg med en politieskorte efter et trafikuheld.

storybild

En person er tirsdag kvæstet efter et større trafikuheld ved Sig, der ligger nord for Varde. (Billede: Free/Colourbox)

En person er tirsdag kvæstet efter et større trafikuheld ved Sig, der ligger nord for Varde.

Personen er dog uden for livsfare.

Det oplyser Ivan Gohr Jensen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- En person blev bragt til sygehuset i en ambulance med hjælp fra en politieskorte. Det er selvfølgelig, fordi man skal hurtigt frem. Personen er dog tilsyneladende ikke i livsfare, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen.

Det vides ikke, hvor mange personer der samlet er involveret i uheldet.

Men der er tale om tre køretøjer, der formentligt bragede sammen i forbindelse med, at det forreste køretøj skulle lave et venstresving.

Kollisionen skete på Lundvej. Oprydningsarbejdet er kort før klokken 11 tirsdag ved at være afsluttet, og trafikken afvikles atter uden problemer, oplyser Ivan Gohr Jensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx