Af - 02/07-17 09:06

'Amerikanske' Daniel fik sin datter undersøgt på dansk sygehus: Nu undrer han sig over, hvordan tingene foregik'Amerikanske' Daniel fik sin datter undersøgt på dansk sygehus: Nu undrer han sig over, hvordan tingene foregik

Torsdag endte Daniel Stilling på skadestuen på Roskilde Sygehus, efter hans datter var faldet ned fra et træ under en tur til Danmark.

storybild

Daniel Stilling er filmfotograf og oprindeligt fra Danmark, men bor også i USA, hvor snakken om det danske velfærdssystem og sundhedsvæsen betalt af skattekroner og styret af staten ikke altid lige positiv.

Derfor vidste Daniel Stilling ikke, hvilken oplevelse han nu kunne forvente.

'Var det virkelig blevet sådan en dødsfælde, som nogle i USA mener? Er det virkelig langsomt, ineffektivt og hjerteløst som alle andre regeringsorganer?' skriver Daniel Stilling i et Facebook-opslag, han har delt om sin oplevelse på Roskilde Sygehus torsdag og som i skrivende stund er liket mere end 12.000 gange og delt mere end 3.700 gange.

Regionsformand har tiltro til Slagelse Sygehus trods hård kritik
Regionsformand har tiltro til Slagelse Sygehus trods hård kritik

De bange anelser blev dog hurtigt gjort til skamme, og Daniel har nu kun rosende ord til overs for den behandling, han og hans datter modtog på sygehuset onsdag.

I sit opslag skriver han, hvordan Roskilde by i disse dage er vært for Roskilde Festival, og han havde derfor forventet massiv ventetid, fordi mange festivalgæster kom til skadestuen med blandt andet fodskader.

Men ventetid blev der ikke meget af. I stedet blev datteren tilset straks og efter at have talt lidt med datteren, blev det besluttet, at der skulle tages et røntgenbillede af hendes mulige skader.

Derfor blev Daniel Stilling og hans datter guidet til en anden ende af hospitalet, hvor amerikanerne igen blev overrasket over den gode service.

Sygehusdirektør i Slagelse kalder påbud ubegrundet
Sygehusdirektør i Slagelse kalder påbud ubegrundet

'Vi checkede ind derovre og det samme skete: Knap fem minutter gik der, og vi blev kaldt ind. Sygeplejerskerne var så søde og imødekommende over for min datter. Først ville de have hende til at ligge ned for at få taget røntgen, men de bevægelser viste sig at være for smertefulde for hende, så de ændrede taktik med det samme og gjorde det stående i stedet. Mindre end 30 minutter efter var vi tilbage hos lægen, hvor man havde analyseret røntgenbillederne og konkluderede, at hun ikke havde frakturer,' skriver Daniel Stilling videre i sit opslag.

For en sikkerheds skyld besluttede lægen dog også at få taget en urintest for at tjekke, om datterens nyrer blødte efter faldet. Det var dog heller ikke tilfældet. Efter godt 90 minutter på hospitalet blev Daniel Stilling og hans datter derfor sendt hjem igen.

'Det mærkeligste ved alt det her? På intet tidspunkt blev vi bedt om forsikring, kreditkort eller nogen form for betaling, og der blev ikke lavet en regning. Heller ikke selvom vi ikke bor i Danmark eller betaler skat her,' skriver faderen og følger op med en uddelt ros til den danske velfærdsmodel.

Slagelse Sygehus må ikke akutbehandle patienter med epilepsi
Slagelse Sygehus må ikke akutbehandle patienter med epilepsi

'I det danske samfund mener politikere og borgere, at det at tage sig af hinanden er landets pligt. Noget alle har ret til. Den bedst mulige behandling til alle, uanset hudfarve, indkomst og beskæftigelse. Vi er alle mennesker og fortjener sundhedspleje, som ikke er styret af profit, men med det mål at holde folk sikre og sunde,' skriver Daniel Stilling.

Han slutter sit opslag med at kritisere, hvordan man i USA fjerner muligheden for sundhedsforsikringer fra borgere, mens man samtidig kritiserer systemerne i et land som Danmark - som ifølge Daniel Stilling gør det langt bedre end USA på sundhedsområdet.

'Jeg oplevede noget som ikke bare var bedre med har hjerte og barmhjertighed, noget USA kunne lære af,' slutter faderen.

Overlæge går fri i sag om voldtægt på sygehus
Overlæge går fri i sag om voldtægt på sygehus

På under to døgn er hans opslag blevet delt og liket tusindvis af gange, og den store ros har også nået Region Sjælland, som Roskilde Sygehus hører under, og her sætter man stor pris på Daniel Stillings fortælling.

LÆS OGSÅ: Portører i Region Sjælland strejker igen onsdag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx