Af Ritzau - 04/07-17 12:10

Radikale vil hurtigt med i EU's banksamarbejdeRadikale vil hurtigt med i EU's banksamarbejde

Danmark bør straks gå med i EU's banksamarbejde, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.

storybild

Det Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard, vil hurtigst muligt have Danmark med i EU's banksamarbejde. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Det kan kun gå for langsomt med at få Danmark med i EU's banksamarbejde. Vi burde deltage straks, og ikke vente indtil efteråret 2019, når et udvalg afleverer sin rapport til regeringen.

Det mener De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Jeg forstår ikke, at det skal tage to år at vurdere. Vi vurderede det grundigt i S-R-regeringens tid, og intet forhindrer os i at tiltræde nu. Det er tværtimod skærpet af briternes exit fra EU, siger Morten Østergaard.

- Timingen tilsiger, at man skal bevæge sig noget hurtigere ud på brættet, end regeringen foreslår. Det er lidt fodslæbende.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bad tirsdag et udvalg vurdere dansk deltagelse i EU's banksamarbejde. Regeringen vil først om to år træffe afgørelsen om, hvorvidt vi skal gå med.

Banksamarbejdet begyndte i 2014. I 2015 fandt Thorning-regeringen og Folketingets flertal, at det vil være en fordel for Danmark at deltage i EU's banksamarbejde.

- Med Brexit forsvinder et meget stort ikke-euroland fra klubben. Og dermed muligheden for at påvirke EU's arbejde med finansiel stabilitet udenfor bankunionen, påpeger Morten Østergaard.

Danskerne skal ikke stemme om at gå med i EU's bankunion. Vi afgiver ifølge Justitsministeriet ikke suverænitet efter grundlovens §20. Den udløser end folkeafstemning, hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget.

- Den store politiske gevinst ved at gå med er, at vi bliver det første ikke-euro land i bankunionen. De 27 EU-lande er ved at lægge sporene ud, siger Morten Østergaard.

- Det er ærgerligt, at regeringen lægger op til den lange analyse. Det er jo i efteråret, at de første store slag skal slås om EU's fremtid. Der kunne man skaffe os en stor politisk kapital ved at signalere, at vi vil de andre.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Mascha om forholdet til sin nye...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Ti kvinder anklager McDonald's for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx