Af - 22/06-17 21:42; Opdateret: 22/06-17 22:06

19-årige Petrine er fundet19-årige Petrine er fundet

Den 19-årige Petrine Rosenlund Stryhn fra Fredericia, der har været forsvundet siden mandag, er torsdag aften fundet i god behold i Vejle.

Den 19-årige Petrine Rosenlund Stryhn fra Fredericia, der har været forsvundet siden mandag, er torsdag aften fundet i god behold i Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Petrine Rosenlund Stryhn har været forsvundet siden mandag, hvor hun var til årsprøve på sit gymnasium og senere blev filmet af et overvågningskamera i en Rema 1000-butik i Fredericia. Siden blev hendes telefon slukket, og hun har ikke givet livstegn fra sig i fire dage - indtil nu.

Onsdag efterlyste Sydøstjyllands Politi Petrine Rosenlund Stryhn, og hendes familie har iværksat flere eftersøgninger af hende.

Hendes far, Mads Stryhn, fortalte onsdag til BT, at man var overbevist om, at der ikke var sket hende noget, da hun har en usædvanlig god fysik og desuden har gået til spejder store dele af sit liv, hvorfor hun også sagtens kan overleve i naturen.

I politiets efterlysning onsdag hed det, at Petrine Rosenlund Stryhn var gået i nedtrykt tilstand, men Mads Stryhn har forklaret BT, at det formentlig kan have noget at gøre med hendes sport. Petrine Rosenlund Stryhn dyrker nemlig triatlon på eliteplan og fik i weekenden en skade, der holder hende ud af en konkurrence den kommende uge.

»Hun skulle til en eksamen mandag, og den var hun ikke så glad for, og så går hun meget op i sin sport, som hun er ærekær omkring. I weekenden fik hun en skade, der betyder, at hun ikke kan være med til en konkurrence den kommende weekend. Og det kan måske være en kombination af de to ting,« fortalte han.

Politiet har siden Petrine Rosenlund Stryhns forsvinden fået adskillige henvendelser fra borgere, der mente, at de havde set den 19-årige pige. Det gav ifølge efterforskningsleder hos Sydøstjyllands Politi, Peter Balsgaard, håb for, at der ikke var sket hende noget tidligere torsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx