Af - 11/04-17 17:04

Taber sig mens han ser Netflix: Carsten har fundet verdens bedste slankekurTaber sig mens han ser Netflix: Carsten har fundet verdens bedste slankekur

Han opdagede den ved et tilfælde.

Bildstrecke im Grossformat »

Carsten Lillelund Pedersen er en flittig bjergbestiger. Han er i god form og trænger på ingen måde til at tabe sig – alligevel er han ved et tilfælde faldet over en effektiv slankekur.

- Det er sandsynligvis verdens letteste slankekur, for jeg sidder jo bare og ser Netflix, siger Carsten Lillelund Pedersen.

Selvom den 47-årige dansker vurderer, at han har besteget omkring 100 bjerge, 14 sidste år alene, og dermed er en habil bjergbestiger, er han altid på udkig efter værktøjer, der kan hjælpe ham til at blive endnu bedre.

Blev kaldt fed, og så fandt hun på den bedste slankekur nogensinde
Blev kaldt fed, og så fandt hun på den bedste slankekur nogensinde

Derfor investerede Carsten Lillelund Pedersen for et par år siden i et ilttelt - et stort gennemsigtigt plastictelt, som fyldes med luft med et højt iltindhold.

Teltet bruger han til at akklimatisere sig og forberede sig på den tynde luft, der er i bjergene.

Er man ikke ordentligt forberedt på den tynde luft, kan man nemlig få højdesyge, som kan resultere i blandt andet hovedpine, kvalme, synsforstyrrelse og svimmelhed. Bliver det ikke behandlet hurtigt, kan det være livsfarligt.

Højdetræningen i iltteltet har dog haft nogle uventede sidegevinster for den 47-årige bjergbestiger.

Du bliver ikke lykkeligere af at tabe dig
Du bliver ikke lykkeligere af at tabe dig

- Jeg holder øje med min vægt, fordi jo større man er, jo hårdere er det at bestige bjerge. Jeg har bemærket, at jeg taber mig ret hurtigt, når jeg opholder mig i iltteltet, siger Carsten Lillelund Pedersen og uddyber:

- Jeg er i form og har mange muskler, så jeg har jo ikke brug for at tabe mig. På trods af det tabte jeg mig tre kilo i sidste uge alene.

Den 47-årige bjergbestiger forklarer, at når luftlagene i bjergene bliver tyndere, reagerer kroppen ved at sætte vejrtrækningen i gang. Man er nødt til at suge mere luft ind, fordi der er mindre ilt i luften, og det får pulsen til at stige. Det er præcis det samme, der sker, når man opholder sig i iltteltet.

Liste: Mad, der næsten ikke indeholder kalorier
Liste: Mad, der næsten ikke indeholder kalorier

Kroppen træner altså, selvom man sidder eller ligger stille. Det svarer til at gå en tur, mens man ligger og sover.

Carsten Lillelund Pedersen er overbevist om, at det er en effektiv slankekur at opholde sig i et ilttelt, og derfor er han overrasket over, at det ikke er mere udbredt.

- Det er simpelt. Jeg kan jo forklare, hvorfor jeg taber mig. Der er bare ikke nogen, der har tænkt på at bruge det som en slankekur, selvom det sandsynligvis er verdens letteste slankekur. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere, der kender til det, siger den 47-årige bjergbestiger og tilføjer:

- Det er ikke raketvidenskab at tabe sig. Vi ved alle sammen, hvad der skal til. Det, der er fordelen ved iltteltet er, at man taber sig uden at lave noget.

Derfor skal du begynde din slankekur i oktober!
Derfor skal du begynde din slankekur i oktober!

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det måske også. I hvert fald hvis det ikke flyder med penge på kontoen. Prisen på et ilttelt kan nemlig sagtens løbe op i over 20.000 kroner.

Ser man bort fra prisen, har Carsten Lillelund Pedersen dog svært ved at se ulemperne ved at bruge iltteltet til at tabe de overflødige kilo.

- Så længe man er ved godt helbred og sætter sig ordentlig ind i, hvordan teltet og generatoren fungerer, så kan jeg ikke se nogen grund til ikke at bruge det som et middel til at tabe sig.

Snart pakker Carsten Lillelund Pedersen sit telt ned igen. På søndag rejser han nemlig af sted for at bestige Mount Everest. Man kan følge hans rejse på Facebook-siden Use The World.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for spiseforstyrrelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx