Af - 17/05-17 04:00

Politi og Forsvar leder efter 16 skydeklar våbenPoliti og Forsvar leder efter 16 skydeklar våben

Siden 2011 har Politiet, Hjemmeværnet, Forsvaret og PET mistet mindst 37 skydeklar våben. 16 af dem er endnu ikke blevet fundet og er ifølge tidligere PET-chef løsslupne missiler, som i de forkerte hænder kan gå af til hver en tid. S vil have strammet op.

storybild

En M49 pistol, som er en af de modeller, som politiet og Forsvaret har mistet.

Mellem 2011 og 2017 har Hjemmeværnet, Forsvaret, Politiet og PET samlet set mistet mindst 37 komplette – eller skydeklar - våben. I samme tidsrum er kun 21 af våbnene 'tilvejebragt', som det hedder i de aktindsigter, BT og metroxpress har modtaget fra de respektive institutioner.

Syv af de 16 våben, som der altså ikke kan gøres rede for, er såkaldte løse- eller øvelsesvåben, som ikke kan skyde med skarpe skud, men stort set en-til-en ligner rigtige våben, som snildt vil kunne bruges til at true med.

De sidste 9 er fuldt ud funktionelle 9 mm-pistoler eller fuldautomatiske M95- og M96 geværer, som i hænderne på kriminelle kan gøre stor skade.

En frygt Omar El-Hussein gjorde til virkelighed, da han i februar 2015 med et M95 gevær, som viste sig at være stjålet fra Hjemmeværnet, affyrede 28 skud og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro i København.

Regeringen slår fast: Hjemmeværnet bliver ikke bevæbnet
Regeringen slår fast: Hjemmeværnet bliver ikke bevæbnet

Et scenarie, som ifølge tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen sagtens kan udspille sig igen.

- Et hvilket som helst våben, der befinder sig i hænderne på en kriminel er jo ensbetydende med en særdeles farlig situation. De her våben kan bruges til alt fra røverier til, som vi også har set herhjemme, koldblodige likvideringer. Ja, faktisk alt derimellem er muligt, når du har så farligt et våben, som en pistol eller et gevær nu engang er, siger han og fortæller, hvordan myndighederne tager det meget alvorligt, hver gang der ikke kan gøres rede for et våben.

- De følger det her utrolig tæt. Det er der ingen tvivl om. Interessen for at finde de her løsslupne missiler, som nu ligger rundt omkring i det danske samfund, er meget stor, siger Bonnichsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken politiet, hjemmeværnet eller Forsvaret, som gerne måtte svare på, hvordan sådanne våben ’bare’ kan forsvinde, eller hvad man konkret gør for at finde dem igen.

Politiforbund: Hjemmeværn kan ikke bære våben i retssamfund
Politiforbund: Hjemmeværn kan ikke bære våben i retssamfund

Med hensyn til den første del af spørgsmålet ved man fra tidligere, at våbnene til tider bliver glemt på øvelser, forlagt under opbevaring eller stjålet, som var det tilfældet under kasernerøveriet i 2009 ved Antvorskov, hvor i alt 200 våben blev stjålet.

Alle våben herfra er sidenhen blevet fundet igen, og de 16 bortkomne, som metroxpress kan skrive om i dag, stammer altså ikke herfra.

Fundet ved tilfældigheder

Ifølge Bonnichsen er det typisk tilfældigheder, der gør, at våbnene finder tilbage til deres ’retmæssige ejere’.

»Det er som regel tilfældighedsfund i forbindelse med ransagninger hos rockerkredse eller andre personager, som har en vis interesse i at beskæftige sig med våben. Men vi ser jo desværre også, at man først finder våbnene, når det er for sent,« siger han og refererer blandt andet til Omar El-Husseins terrorhandling.

- Stram op

Hos Socialdemokratiet er man forfærdet over metroxpress' afsløring, som man blandt andet kalder 'helt uacceptabel':

- Det er fuldstændig uholdbart, at danske myndigheder mister våben. Og så mange våben. Vi har en klar forvemntning om, at der bliver strammet markant op, siger Trine Bramsen, der er medlem af Forsvarsudvalget.

DF vil lade Hjemmeværnet bære våben efter våbenforslag
DF vil lade Hjemmeværnet bære våben efter våbenforslag

Udvalgskollega Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti mener ligeledes, at der må gøres noget:

- Det er et problem, når farlige ting som våben forsvinder. Derfor er vi nødt til at sikre os, at de, der har adgang til våben, er til at stole på. Og helt konkret synes jeg ikke, at screeningen, i forhold til hvem, der kan blive optaget i Hjemmeværnet, er skarp nok.

- Man kigger ikke engang på listen over, hvem der kunne være mistænkt for at begå terror. Og det er et stort problem. For det er jo nok ikke kun folk, der glemmer våbnene, men også folk, der er for lemfældige med sikkerheden eller er villige til at give brugbare informationer videre om, hvor våbnene er, lyder kritikken fra Jeppe Jakobsen.

LÆS OGSÅ: Hjemmeværnschef: Frivillige soldater skal bære våben

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx