24/08-17 13:19; Opdateret: 24/08-17 14:37

To mænd får lange fængselsdomme for påsatte brandeTo mænd får lange fængselsdomme for påsatte brande

I 2015 satte to mænd ild til lader, halmballer og campingvogne. Skaderne løb op i millioner.

storybild

To mænd på 24 år og 31 år er torsdag ved Østre Landsret blevet idømt lidt mildere straffe i en stor sag om påsatte brande på Lolland-Falster i 2015. Free/Kuzmafoto.com/arkiv

Nykøbing Falster. To mænd på 24 år og 31 år er torsdag ved Østre Landsret blevet idømt lidt mildere straffe i en stor sag om påsatte brande på Lolland-Falster i 2015.

TV Øst skriver, at 24-årige Kim Faber Harrison Rasmussen idømmes syv års fængsel, mens 31-årige Jim Viggo Petersen idømmes fængsel i fire år.

Dermed er der skåret et år af de to mænds fængselsstraffe fra byretten. Her blev de idømt henholdsvis otte og fem års fængsel.

Det var i sommeren 2015, at de to mænd blandt andet satte ild til lader med bigballer af halm, marker med halmstakke og to campingvogne.

Den første ildspåsættelse fandt sted 21. maj 2015, hvor de to satte ild til en campingvogn på en parkeringsplads i Gedser. Skaderne løb op i 15.000 kroner.

Små fem uger senere slog de to mænd til igen. Men denne gang gik de efter et større bytte.

26. juni satte de nemlig ild til en lade med bigballer i Kettinge på Lolland. Her løb skaderne op i mindst 1,58 millioner kroner.

Senere på efteråret var den yngste af de to i aktion på egen hånd. Han tog ud til Skørringe Gods i Stubbekøbing 20. oktober. Her blev skaderne vurderet til hele 17 millioner kroner.

Han satte ild til en lade med et tilhørende anneks, hvor der befandt sig to mennesker. De lå og sov, da branden begyndte, men nåede heldigvis ud.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx