24/07-17 06:03

Hvalpefabrikker er rykket ind på nettetHvalpefabrikker er rykket ind på nettet

Skal familien udvides med en hundehvalp, så se dig grundigt for. 23 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til hvalpefabrikker. Alle sælgere bør registreres.

storybild

København. "Skønne og legesyge schæferhvalpe søger nyt hjem".

"Vi står med et kuld af de dejligste vapser, som er klar til at flytte hjemmefra".

"Bichon Havanais rejseklar i dag".

Facebook, Gul og Gratis og Den Blå Avis er en populær vej til at finde familiens nye firbenede ven. For det er nemt både at sælge og købe hundehvalpe på nettet.

Men bag de tillokkende fotos og beskrivelser af sunde hvalpe kan gemme sig opdrættere, som sætter fortjenesten højere end dyrenes behov.

I de første seks måneder af 2017 har Dyrenes Beskyttelse 23 gange måttet rykke ud til såkaldte hvalpefabrikker, hvor store kuld lever under kummerlige forhold.

Fortsætter den udvikling, så vil året ende med dobbelt så mange sager om hvalpefabrikker som i 2016.

- Der er penge i at handle med hunde. Samtidig er det blevet let at lægge billeder op på sociale medier. Hvalpe er søde og nuttede, og det bliver udnyttet, siger Hanne Valentin Werner, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse

Selv om der er sælgere med reelle hensigter, så påhviler der køberen et stort ansvar for at skelne mellem de gode og dårlige. Det skyldes, at der i Danmark ikke er nogen lov, der forpligter alle hundehandlere til at blive registreret.

- Med den lovgivning, vi har i dag, så bliver køberen kontrolløren. Derfor er det vigtigt, at man for eksempel beder om at se hvalpens mor og det sted, hvor hvalpen har tilbragt sin første tid, siger Hanne Valentin Werner.

Debatten om hundefabrikker har fået fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at bebude en smileyordning for hundeopdrættere.

Den vil blive præsenteret i sensommeren, men hverken Dyrenes Beskyttelse eller Dansk Kennel Klub mener, at den vil komme de lyssky sælgere til livs.

I stedet efterlyser Jørgen Hindse, der er formand for Dansk Kennel Klub, en ordning a la Frankrigs, hvor hundeopdrættere kun kan annoncere, hvis de er registreret eller sælger hvalpe, som er stambogsførte i den franske kennelklub.

- En smileyordning kræver uanmeldte besøg, og det tvivler jeg på, at der er ressourcer til, siger han.

Han opfordrer i stedet kommende hundeejere til at tænke sig om og for eksempel lade være med at få hunden udleveret på en rasteplads uden papirer eller telefonnummer.

For viser hunden sig at være syg, så er det svært at kræve pengene retur.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx