19/04-18 13:00

Statens advokat beskylder iraker i tortursag for løgnStatens advokat beskylder iraker i tortursag for løgn

Retssagen om Operation Green Desert: Iraker synes, at han får latterlige spørgsmål.

storybild

Oberst John Dalby var chef for de danske styrker i det sydlige Irak. Operationen Green Desert endevendes af Østre Landsret. 23 irakere har stævnet Forsvarsministeriet for tortur. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

København. En del irakere har overdrevet deres klager over tortur begået af britiske soldater for at score penge - men det er ikke sket i en dansk sag, hvor 23 irakere har stævnet Forsvarsministeriet.

Det forsikrer en af de 23 mænd under en afhøring torsdag i Østre Landsret.

Han, der er 38 år, og som bor på Fyn, får en stribe skarpe spørgsmål fra Forsvarsministeriets advokat i retssagen om Operation Green Desert, som fandt sted i november 2004.

Årsagen er, at manden til den britiske avis the Sun i februar fortalte, at der var fup med i billedet, da et stort antal irakere krævede erstatning af britiske myndigheder.

I Basra fik den 38-årige betaling for at hjælpe det britiske advokatfirma Leigh Day med kontakten til irakere, der mente sig udsat for overgreb fra britiske styrker. I den sag, som nu behandles af landsretten, har han hjulpet advokat Christian Harlang.

- Jeg har selv undersøgt alle sagsøgerne i denne sag, og der er ikke overdrivelser. De britiske sager var noget andet, siger han.

Hvordan kan du være sikker på, at der ikke også indgår overdrivelser i den danske sag, vil Forsvarsministeriets advokat, Peter Biering, vide.

- Retsmedicinerne og psykiaterne kan afgøre det, siger han og henviser til de undersøgelser, som er foretaget.

Peter Biering borer i mandens samarbejde både med de britiske advokater og med advokat Harlang. Blandt andet vil han høre om de godt 27.000 kroner, som den 38-årige har fået via advokat Harlang.

- Jeg brugte tid på at tage sagsøgerne til læge og hjalp med at rejse. Men det var ikke løn. Det var dækning af udgifter og for de timer, jeg brugte, forklarer han.

- Jeg synes, det er latterlige spørgsmål. Snak med mig om den tortursag, vi har på nuværende tidspunkt, siger irakeren.

På et tidspunkt under afhøringen mister Forsvarsministeriets advokat tålmodigheden:

- Jeg tror, du lyver, udbryder Peter Biering. Straks rejser advokat Christian Harlang sig op:

- Det er en injurie, siger Harlang.

Ifølge Forsvarsministeriets advokat har danske soldater forklaret noget andet end det, som sagsøgerne har berettet om forløbet med Green Desert. Hvem skal vi stole på, spørger Peter Biering.

- Disse soldater er kriminelle og besættere. Dem, der går i krig og besætter andre lande, kan også komme med løgne, siger den 38-årige.

Irakernes advokater har protesteret imod genafhøringen.

De mener, der er tale om en afsporing i forhold til sagens afgørende spørgsmål - var Danmark medansvarlig for den behandling, som de 23 fik under og efter Operation Green Desert, som blev udført af britiske, irakiske og danske styrker?

Hver af de 23 kræver 120.001 kroner. Efterhånden har der været flere end 40 retsmøder. I den kommende uge indledes procedurerne. Dommen ventes til sommer.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Millioner på spil: Kreditorer jagter...
bt.dk
Dansk supermarkedskæmpe sender...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx