12/12-17 16:58

Lilleholt: Nej til skærpede mål for ren energi her og nuLilleholt: Nej til skærpede mål for ren energi her og nu

Minister vil ikke øge andel af grøn energi i 2030, som klimaråd anbefaler. Men han er glad for rådets rapport.

storybild

Klimarådet vil øge andelen af vedvarende energi fra 50 til 55 procent af det samlede energiforbrug i 2030. Men det kommer an på teknologiudvikling og pris, lyder det fra energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv

København. Regeringen bider ikke på Klimarådets anbefaling om at øge andelen af vedvarende energi fra mindst 50 procent til 55 procent af det samlede energibehov i 2030.

Det fastslår energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

- Det er en kæmpemæssig misforståelse, at vi når de 50 procent vedvarende energi helt af os selv, siger ministeren.

Eksperterne vurderer, at Danmark med den nuværende udvikling "af sig selv" vil nå op på omkring 40 procent grøn energi i 2030.

Den ekstra indsats op til 50 procent vil svare til, at der hvert år fra 2020 til 2030 skal opføres en havmøllepark på størrelse med Kriegers Flak, siger Lilleholt.

Det kan sagtens tænkes, at Danmark kan nå højere end 50 procent, tilføjer han.

- Men det afhænger blandt andet af teknologiudviklingen og af prisen på grøn omstilling og vedvarende energi. Viser det sig undervejs mod 2030, at vi kan øge tempoet, er jeg da indstillet på det, siger Lilleholt til Ritzau.

Selv om regeringen umiddelbart siger nej til øgede mål for grøn energi, er han indstillet på at indføre en såkaldt ambitionsmekanisme, når han om kort tid indkalder partierne til forhandlinger om en ny bred energiaftale fra 2020.

Sådan en mekanisme findes også i den store, globale klimaaftale fra Paris. Den skal sikre, at verdens lande løbende gør status og hæver deres CO2-mål for at holde klimaændringerne i ave.

Lilleholt er ellers tilfreds med Klimarådets anbefalinger til den kommende energiaftale.

Overordnet set er forslagene vand på regeringens mølle, mener ministeren.

- Der skal være konkurrence mellem forskellige teknologier, der skal fokuseres på udbygning med havvind, og der skal laves strategier for grøn omstilling inden for "de tre B'er": biler, bønder og bygninger, siger Lars Chr. Lilleholt.

Han forsikrer, at klimaets traditionelle smertensbørn, landbrug og transport, ikke går fri, når CO2-reduktionerne skal øges i de kommende år.

- Men nu venter vi på, at vi kommer med vores energiudspil først i det nye år, siger Lars Chr. Lilleholt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Intern mail afslører virkeligheden på...
bt.dk
Axelsen efter stærkt EM-comeback:...
bt.dk
'Dårlig idé, da jeg sagde til...
bt.dk
Nyt regnskab: Så meget tjener Danske...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx