Af - 04/02-14 06:22

Ny minister uenig med Thorning på dag 1Ny minister uenig med Thorning på dag 1

I sommer skabte det stor debat, da Thorning tog afstand fra institutioner, der dropper svinekød af religiøse hensyn. Ny integrationsminister ser ikke noget problem.

storybild

Manu Sareen vil ikke tage stilling til, om det er ok, at institutioner bandlyser svinekød. (Billede: Polfoto)

Er det ok at danske børneinstitutioner dropper frikadellerne og andet svinekød for at tage hensyn til muslimer og jøder?

Nej, lød svaret fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sommer. Men den holdning lagde den nye integrationsminister Manu Sareen (R) afstand til på sin første dag på ministertaburetten.

Trodser religiøst svine-forbud: Spiser frikadelle
Trodser religiøst svine-forbud: Spiser frikadelle

- Man må have tillid til, at de forskellige institutioner og kommuner løser det på hver deres måde. Jeg synes, at det er vanskeligt at komme med en formel på, at tingene skal være på en bestemt måde, siger Sareen til Ekstra Bladet.

DF: Typisk radikalt
Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard forstår godt, at politikerne ikke skal detailstyre den enkelte institution, men efterlyser en holdning fra ministeren:

- Det er det, jeg forventer på en lang række områder. At han bare bøjer af og ikke har nogen holdning til spørgsmål, som der er oppe at vende i samfundet. Det er typisk radikalt, og det er derfor, jeg beklager meget, at de skal besætte den integrations- og socialministerpost, siger Kjærsgaard til Ekstra Bladet.

Allerede i sommer undlod Sareens partileder Margrethe Vestager at have en holdning i den ophedede frikadelledebat.

Muslimer slipper alligevel ikke for at sælge bacon
Muslimer slipper alligevel ikke for at sælge bacon

Apropos kød kan man i øvrigt på Manu Sareens Facebook-profil se, at det ikke lige var en frikadelle, han spiste til natmad i aftes:


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx