Af Niels Pedersen - 11/01-18 08:44

Her må du køre over for rødt - du risikerer bare at andre råber og bliver vrede Her må du køre over for rødt - du risikerer bare at andre råber og bliver vrede

Vidste du det?

storybild

Arkivfoto. (Billede: SIMON KNUDSEN)

Efter en vellykket forsøgsordning har cyklisterne fået lov til at dreje til højre for rødt i udvalgte vejkryds. Men faktisk må du også dreje til venstre, selvom du ender med at køre over for rødt, når du krydser kørebanen.

Mange kender slet ikke til reglen, men den er god nok. Du skal dog forberede dig på vrede tilråb og dytten fra bilisterne, hvis du holder på din ret. Og det skal da også tilføjes, at du kun må foretage venstresvinget, hvis du har sikret dig, at der er fri bane.

Det skriver Århus Stiftstidende.

I færdselslovens paragraf 49, stk. tre står der sort på hvidt, at du som cyklist må fuldføre dit venstresving i et lyskryds, hvis det ikke er til ulempe for den øvrige trafik. For rent teknisk er du allerede i gang med at fuldføre dit venstresving, når du er kørt ud i krydset.

Der gælder således de samme regler for de tohjulede, som for bilisterne: Når der er fri bane, må du foretage venstresvinget i et lyskryds efter at være kørt over for grønt i den køreretning, du kommer fra.

»Paragraffen er helt klar. Man må gerne foretage et venstresving på den måde, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en rettighed, man kan bruge uanset hvad. Det skal ske uden gener for den øvrige trafik,« siger Jane Kofod, der er kommunikationschef ved Cyklistforbundet, til Århus Stiftstidende.

Mange trafikkanter - det gælder både cyklister og bilister - kender ikke denne regel, og det kan derfor føre til vrede tilråb, dytten og pegen fingre, når du gennemfører venstresvinget, selvom der er rødt i den retning, du drejer. For de af dine medtrafikanter, som ikke kender til denne paragraf i færdselsloven, vil det nemlig virke som om, du kører over for rødt, mens de selv holder og venter på grønt.

Igen skal det understreges, at du kun må gennemføre dit venstresving på cykel, hvis du har sikret dig, at der er fri bane og at du ikke er til hinder for den øvrige trafik. Ellers skal du gøre præcis, som mange cyklister gør i dag: Køre over til den modsatte side af krydset og stoppe op, indtil der bliver grønt den anden vej.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
Publikumstribune styrtede sammen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx