07/09-17 04:32

SF vil tilføre sygehuse 1,4 milliarder kronerSF vil tilføre sygehuse 1,4 milliarder kroner

Selv om partiet ikke vil spille en rolle ved finanslovsforhandlingerne, kommer SF med sit eget bud.

storybild

København. Skattelettelser skal i skraldespanden. Fokus skal i stedet for være på velfærd, uddannelse og grøn omstilling.

Det er budskabet fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

SF har lavet sit eget udspil til en finanslov for næste år. Det kommer på dagen, hvor regeringens finanslovsforslag førstebehandles i Folketinget.

- SF viser, hvordan finansloven kan se ud, hvis man i stedet for skattelettelser vil prioritere velfærd, uddannelse og grøn omstilling.

- Vi vil gerne komme med et bud på, hvis man vil en anden vej, end de blå partier vil. Vi siger meget klart, at der nedprioriteres børn, unge, uddannelse, natur og miljø i regeringens udspil.

- Den prioriterer aktieejerne, direktørerne og de dyre biler, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil blandt andet tilføre sygehusene 1,4 milliarder kroner ekstra næste år. Det svarer ifølge SF til produktivitetskravet på to procent, som regeringen og regionerne er blevet enige om for næste år.

Sygehusene har siden 00'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav, der pålægger dem at øge aktiviteten med to procent. Altså der skal løbes hurtigere for de samme penge.

Det kan man mærke ude på sygehusene, konstaterer Pia Olsen Dyhr.

- Det er alt for voldsomt. Vi kan se, det får konsekvenser for den enkelte patient. Og for personalet, siger hun.

Bedre normeringer i daginstitutionerne, en fjernelse af kontanthjælpsloftet og en milliard kroner til klima, miljø, natur og grøn omstilling er også med i SF's forslag.

- Det er vigtigt, at vi kigger på den borgernære velfærd, vores sundhedsområde, hvor regeringen lægger op til, at vi igen skal spare to procent næste år.

- Den grønne omstilling handler ikke kun om vores fremtidige generationers fremtid, eller om vi har en bæredygtig klode til den tid. Det handler om fremtidens arbejdspladser i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx