Af - 27/05-17 11:10

PostNord kan ikke se problemet: 1000 blodprøver nåede ikke frem i tidePostNord kan ikke se problemet: 1000 blodprøver nåede ikke frem i tide

PostNord har været så langsomme til at levere blodprøver til Aalborg Universitetshospital, at cirka 1.000 blodprøver er gået tabt. Den historie bringer DR P4 Nordjylland lørdag.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Patienterne, som havde fået foretaget blodprøverne, må nu tage blodprøverne om.

PostNord, som er ansvarlige for at fragte blodprøverne til tiden forklarer til P4 Nordjylland, at de er 'uforstående overfor problemet'.

Kritikken hagler ned over PostNord: 'Postbuddet lyver!'
Kritikken hagler ned over PostNord: 'Postbuddet lyver!'

DR P4 Nordjylland har fået en skriftlig kommentar, hvori PostNord skriver, at fejlraten klart ligger inden for bestemmelserne i den pakkeaftale, sygehuset har købt. Hvis sygehuset ønsker et andet produkt med større rettidighed, f.eks. kurérkørsel, kan de naturligvis købe det. Det skriver kommunikationsrådgiver Christian Dahl Svendsen, som har forfattet meddelelsen.

PostNord i Sverige kan have mistet millioner af breve
PostNord i Sverige kan have mistet millioner af breve

I praksis betyder det, at hver gang Aalborg Universitetshospital modtager 25 blodprøver, så er gennemsnitligt en af dem så forsinket, at den ikke kan anvendes længere. Det er hospitalet særdeles utilfredse med.

»Den mindste udgift er jo at tage prøven om og sende den igen. Langt dyrere spild giver det, når ambulante besøg, undersøgelser med mere må aflyses,« siger ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling Annebirthe Bo Hansen til DR P4 Nordjylland.

»På Nuklearmedicinsk Afdeling har man gjort tallet op for to måneder, og man måtte i syv tilfælde aflyse undersøgelsen, og det koster 30.000 kroner,« tilføjer hun.

PostNord har det værste image af landets største selskaber
PostNord har det værste image af landets største selskaber

Region Nordjylland, som Aalborg Universitetshospital tilhører, har ikke et præcist overblik over hvor meget problemet med forsinkede blodprøver koster i kroner og ører, men nu vil regionens økonomiafdeling undersøge det.

»Det skal vi bruge til at finde ud af, om vi for eksempel skal bruge andre leverandører eller få prøverne frem på andre måder til de, som skal have dem,« siger kontorchef i Region Nordjyllands økonomiafdeling, Karin Termansen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx