23/10-17 11:38; Opdateret: 23/10-17 11:49

Røvere bandt 91-årig mand og stak af med tv og kontanterRøvere bandt 91-årig mand og stak af med tv og kontanter

Københavns Vestegns Politi efterlyser informationer fra borgere i en sag om et groft hjemmerøveri i Hvidovre.

storybild

Politiet efterforsker for tiden to hjemmerøverier begået mod ældre i Hvidovre. Free/Kristian Kirk Mailand/maimento/arkiv

København. En mand på 91 år blev i weekenden bundet til et sengegærde af to røvere, der var trængt ind til ham i hjemmet i Hvidovre ved København, oplyser politiet.

De to mænd opholdt sig i længere tid i den ældre mands hjem. Det endte med, at de stak af med et fladskærms-tv og nogle kontanter.

Hjemmerøveriet på Rødvig Allé fandt sted tidligt søndag morgen i tidsrummet mellem klokken to og seks. Nu håber politiet på hjælp fra offentligheden.

- Har nogen set mistænkelige mænd gøre observationer i Rødvig Allé-området lørdag aften eller tidligt søndag nat, så hører vi meget gerne fra dem, siger efterforskningsleder Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

I cirka to timer opholdt de to mænd sig i villaen hos den ældre mand.

Opholdet varede lang tid, fordi de forsøgte at få adgang til en værdiboks, oplyser efterforskningslederen.

De bandt offerets ene hånd til sengegærdet i soveværelset, hvilket forsinkede hans alarmering.

Mændene er af almindelig bygning og taler dansk med accent. Den ene var iført en mørk hættetrøje, mens den anden havde en mørk jakke på.

Muligvis kørte de fra Rødvig Allé i en bil. Med sig havde de en fladskærm på 65 tommer.

For nylig har der været et andet hjemmerøveri i samme område. Natten til 16. oktober gik det ud over en kvinde på 77 år på Hædersdalvej i Hvidovre.

Røveri mod borgere i eget hjem anses for at være en langt grovere forbrydelse end andre røverier. Som udgangspunkt er straffen fængsel i fem år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx