08/05-18 08:01; Opdateret: 08/05-18 08:17

Mand var i livsfare efter stik med knivMand var i livsfare efter stik med kniv

Klokken 00.30 blev politiet kaldt ud til en lejlighed i Esbjerg, hvor man fandt en mand i livsfare.

storybild

Tre personer blev natten til tirsdag anholdt efter et knivstikkeri i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Free/Colourbox

Esbjerg. Tre personer blev natten til tirsdag anholdt efter et knivstikkeri i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

En person kom alvorligt til skade. Der er tale om en 36-årig mand, som på et tidspunkt var i livsfare. Det er han dog ikke længere, lyder det fra politiet tirsdag morgen.

Politiet rykkede ud klokken 00.30, efter at man havde modtaget flere anmeldelser om husspektakler i en lejlighed på Nygårdsvej i Esbjerg. Da politiet nåede frem, fandt patruljen manden.

I en lejlighed på tredje sal anholdt politiet en 32-årig mand fra Varde, en 32-årig mand fra Esbjerg og en 28-årig kvinde fra Esbjerg.

Lejligheden bar ifølge politiet præg af tumult, og af at det var her, episoden fandt sted.

- Vi er fortsat i gang med tekniske undersøgelser i og omkring lejligheden og opgangen. Desuden bliver naboer og andre afhørt. I løbet af dagen vil også de tre anholdte blive afhørt, fremgår det af pressemeddelelsen.

Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at de tre personer er sigtet for grov vold.

- Men det kan være, at sigtelsen hæves til drabsforsøg, siger hun.

Hun tilføjer, at politiet på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om, hvad motivet bag hændelsen var.

Det vides ikke, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
Lige til glemmebogen: Magnussen...
bt.dk
Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
Lagde du mærke til denne detalje til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx