17/09-13 14:42

Dolkede ekskæresten mens han sovDolkede ekskæresten mens han sov

storybild

En 45-årig mand vågnede ved et sæt, da hans ekskæreste midt om natten dolkede ham i brystet med en steak-kniv. (Billede: Google Maps)

- Jeg kunne ikke mærke noget, da kniven gik gennem min brystkasse. Men jeg kunne høre det. Sådan forklarede en 45-årig mand i går i Retten i Holbæk den fornemmelse, det var det ene øjeblik at sove tungt og det næste øjeblik kæmpe for sit liv.

LÆS OGSÅ: Brutal hjemmerøver ryger seks år i fængsel

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Knivstikket fandt sted ved 5.30-tiden den 3. februar i en lejlighed i Bjergmarken i Holbæk.

I lejligheden boede hans dengang 50-årige ekskæreste, og som så mange gange før overnattede han der. Men denne nat blev noget anderledes, for i et voldsomt anfald af jalousi stak kvinden ham i brystet med en såkaldt spise-steak-kniv, som man bruger, når man spiser kød.

Motivet til knivstikket kom kun langsomt frem under anklagerens spørgsmål på grund af kvindens dårlige hukommelse. Men det handlede dog om, at hun havde fundet ud af, at han tilsyneladende havde fundet en ny kæreste.

- Jeg tror bare, at jeg ville snitte ham, så han kunne mærke den smerte, jeg havde i mit hjerte, forklarede hun.

Den 51-årige kvinde benægtede således, at hun havde stukket for at dræbe, men retten mente alligevel, at det var tilfældet.

LÆS OGSÅ: Blodigt opgør i lukket verden

Hun slap dog for fængsel, idet en undersøgelse havde vist, at hun ikke umiddelbart var egnet til straf. I stedet fik hun en behandlingsdom uden længstetid. Det vil sige, at hun skal modtage psykiatrisk behandling.

En dom, som hun modtog, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx