Af Karina Svensgaard - 27/10-17 17:59

Dansklæreren Nanna har boet i Danmark hele livet - men må ikke få dansk statsborgerskab Dansklæreren Nanna har boet i Danmark hele livet - men må ikke få dansk statsborgerskab

En dansk kvinde er frustreret over de strenge regler, der gælder, når man søger statsborgerskab i Danmark.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Hun er født og opvokset i Danmark. Uddannet skolelærer og underviser elever i dansk. Alligevel kan Nanna Ploog Ditlev ikke få lov at få dansk statsborgerskab.

Onsdag fik Nanna Ploog Ditlev fra Odense afslag på den ansøgning om dansk statsborgerskab, som hun sendte i juni 2016. Hun har boet hele sit liv i Danmark. 41 år – bortset fra seks år i Sverige. Hun har undervist skolebørn i dansk og historie i 12 år.

»Jeg blev skuffet. Det har været et rigtigt opslidende og utroligt frustrerende forløb. Først at sætte sig ind i reglerne og dernæst at opleve, at man løber panden mod en mur, fordi systemet er så firkantet og reglerne så komplicerede. Jeg er i stand til at kæmpe min sag, men hvad med dem, som ikke kan sproget? Jeg føler mig forpligtet til at gøre noget, for mange er i samme boldgade,« siger Nanna Ploog Ditlev, der bor i Middelfart og arbejder i Børkop. Det har hun også skrevet i et Facebook-opslag, der er gået viralt.

Hun søgte sidste sommer om dobbelt statsborgerskab, et dansk ud over det tyske statsborgerskab, som hun fik i kraft af sin tyske far, som er fra Sydslesvig, fordi børn født mellem 1961 og 1978 automatisk arver faderens statsborgerskab.

Endte med afslag

Problemet er, at myndighederne kræver, at den 41-årige skolelærer består en indfødsretsprøve, som beviser, at hun ved noget om danske forhold. Prøven kan kun tages to gange om året – næste gang er 30. november – men myndighederne krævede allerede i denne måned en bestået prøve inden for en frist på 14 dage. Fristen ville myndighederne ikke forlænge, og derfor var det umuligt for Nanna at opfylde kravene for dansk statsborgerskab. I stedet afsluttedes sagen med et afslag.

»Jeg forstår godt, at reglerne skal være ens for alle, men der er allerede dispensationsregler for prøven, hvis man f.eks. er født i Grønland eller er norsk- eller svensktalende. Jeg ved mere om dansk samfundsstof end dem, der dispenseres for, og jeg mener simpelthen, at reglerne rammer de forkerte. Jeg er født af en dansk mor og en tysk far, og der ville have været dispensation for mig, hvis jeg havde boet i udlandet. Problemet er faktisk, at jeg bor i Danmark. Det er helt vanvittigt,« siger hun.

'Vildt overvældende'

Allerede da hun sendte ansøgningen af sted i 2016, begyndte hun at dokumentere forløbet, og i går lagde hun så hele sin historie ud på Facebook, som i skrivende stund er blevet delt mere end 12.600 gange.

»Det har været helt vildt overvældende at se, hvor mange der har delt mit opslag. Det siger noget om, at folk kan forstå problemet. Det er for mig et tegn på, at der er mange frustrationer over systemet derude, og det minder min historie dem om. Det siger også noget om, at det er en vigtig sag, fordi der sidder andre derude, som bokser med systemet. I sidste ende håber jeg, at jeg får råbt politikerne op,« siger Nanna.

Hvad betyder det for dig at få dansk statsborgerskab?

»Det betyder noget at få et bevis for, at jeg er en del af det danske samfund. Det handler ikke om danskheden, for ingen skal bestemme, hvad jeg føler, men jeg vil gerne have stemmeret og kunne deltage i demokratiet.«

Eftersom hendes sag er afsluttet, skal hun nu vente halvandet år, før hun kan ansøge om dansk statsborgerskab igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx