Af - 03/10-14 12:21; Opdateret: 03/10-14 12:32

Efter 50 års savn: Ann-Maries kontaktannonce gav poteEfter 50 års savn: Ann-Maries kontaktannonce gav pote

Svenske Ann-Marie, der i en annonce efterlyser en dansk mand, hun har tænkt på i 50 år, har måske fundet frem til ham.

storybild

Annoncen, som Ann-Marie indrykkede i Jyllands-Posten, har muligvis båret frugt. Men i så fald er der desværre ikke gode nyheder. (Billede: MX)

For et par uger siden indrykkede en svensk kvinde ved navn Ann-Marie en annonce i Jyllands-posten, hvori hun efterlyste en nordjysk mand, hun mødte for årtier tilbage.

Efterlysning: 'Jeg har tænkt på dig i 50 år'
Efterlysning: 'Jeg har tænkt på dig i 50 år'

‘Jeg har tænkt på dig i 50 år,’ lød annoncen. Eneste spor var, at manden hed Kristensen, kom fra Aalborg og i dag ville være 75+ år gammel.

Efterlysningen nåede hurtigt ud til mere end en million Facebook-brugere, og en svensk kvinde ved navn Gerd Fagertveit Sjökvist mener at vide, hvem denne ‘Hr. Kristensen’ er. Men desværre er der ikke godt nyt - han døde for 6-7 år siden.

- Vi mener, der er tale om Erik Kristensen, der var en ven af familien. Det stemmer med navnet, det stemmer med, hvor han befandt sig. Han boede i Danmark og var meget i Sverige og arbejdede her som ung. Der er meget, som får os til at tro, at det er ham, fortæller hun til metroxpress.

Gennem P4 Nordjylland er hun kommet i kontakt med Ann-Marie, som hun i går havde en lang snak med over telefon. De er blevet enige om, at det ikke med sikkerhed kan slås fast, at Ann-Maries ‘Hr. Kristensen’ nu også var Erik Kristensen, men der er en vis sandsynlighed for det.

- Min hund er blevet stjålet: Efterlysning amok på Facebook
- Min hund er blevet stjålet: Efterlysning amok på Facebook

Men i så fald var 50 år altså lige lidt for lang tid.

‘(Jeg har) spekuleret på, hvordan dit liv blev - lykkeligt, håber jeg,’ lød det til slut i Ann-Maries annonce.

Herom kan Gerd Fagertveit Sjökvist fortælle, at Erik Kristensen blev gift og fik to drenge. Ved sin død boede han i byen Forshaga nord for Karlstad.

- Men vi kommer nok aldrig til at vide med 100 procents sikkerhed, om det er ham, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx