Af - 04/03-14 16:20

Ekspert: Lasse Rimmer risikerer fængsel for Facebook-brølerEkspert: Lasse Rimmer risikerer fængsel for Facebook-brøler

Da Lasse Rimmer hængte en ung, uskyldig mand ud på Facebook for at have truet sin datter var det ifølge jura-professor i strid med loven. I værste fald kan det straffes med fængsel i op til fire måneder.

storybild

Straffelovens regler om ærekrænkelse og injurier gælder også på Facebook. Derfor var det i strid med loven, da Lasse Rimmer på Facebook hængte en uskyldig mand ud for at true sin datter. (Billede: Polfoto)

- Straffelovens regler om ærekrænkelse og injurier gælder også på Facebook. Det er meget simpelt: Man skal opføre sig pænt og anstændigt, og man skal følge de præcis samme regler, som man følger ude i livet.

Så klar er meldingen fra professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen.

Over for mx.dk fortæller han, at en hurtig, og hvad man selv opfatter som uskyldig, kommentar om en anden person på Facebook kan få alvorlige konsekvenser. I hvert fald hvis det, man skriver, ikke er sandt.

Lasse Rimmer udsendte billede af ung mand der truede hans datter
Lasse Rimmer udsendte billede af ung mand der truede hans datter

- Det er forbudt at krænke eller udvise injurierende opførsel over for andre. Også på Facebook. Og det kan straffes med bøde eller i værste fald fængselsstraf i op til fire måneder, siger Søren Sandfeld Jakobsen og refererer til straffelovens paragraf 267 kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser.

Problemet med de krænkende beskeder og falske beskyldninger, som dagligt florerer i diverse statusopdateringer på Facebook, er senest blevet synliggjort ved Lasse Rimmers eksempel. I en opdatering på sin private Facebook-væg beskyldte han med billede og navn en ung mand for at have truet sin 10-årige datter.

Opdateringen blev delt over 90 gange, og mere 1500 personer likede eller kommenterede den.

Den unge mand, Daviid Risbo, som af Lasse Rimmer blev beskyldt for at være manden bag truslerne, viste sig ikke at have noget med sagen at gøre, og over for mx.dk sagde han i går:

- Min YouTube-bruger blev hacket i lørdags, og beskeden til hende var skrevet derfra.

Opdateringen nåede at stå på Lasse Rimmers Facebook-væk i et par timer, inden den blev slettet. Dette skete først, da Daviids far kontaktede Lasse Rimmer og forklarede ham, hvordan den uheldige historie hang sammen.

Trussel til Lasse Rimmers datter kom fra hacket konto
Trussel til Lasse Rimmers datter kom fra hacket konto

Skaden var sket
Ifølge juridisk professor Søren Sandfeld Jakobsen er det fint, at opdateringen bliver slettet i det øjeblik, man bliver klar over, at der er tale om en fejl. Men dér er skaden allerede sket. Ligesom ulovligheden også er begået.

- Man er nødt til at undersøge, om det, man skriver er rigtigt, inden man skriver det, siger han og forklarer, at det er et stort og stigende problem, at folk på Facebook ofte 'skyder, før de spørger'.

- Det er en klar tendens, at folk på Facebook har en meget kort lunte, hvor de skriver ting, som de ikke ville sige til eller bruge om nogen ansigt til ansigt, fastslår han.

I den konkrete sag med Lasse Rimmer er Søren Sandfeld Jakobsen ikke i tvivl om, at komikeren har forbudt sig mod straffeloven. Og havde Daviid Risbo valgt at anlægge sag mod Rimmer, kunne han risikere en bøde eller i værste fald fængselsstraf, lyder det fra professoren.

Rimmer undskylder for hævnaktion
Rimmer undskylder for hævnaktion

Lasse Rimmer er en offentlig person, som har flere end 36.000 følgere på Facebook og en stor platform at tale ud fra. Er der skærpende omstændigheder, når en offentlig person fremfører krænkende udtalelser på fx Facebook?

- Det spørgsmål er ikke helt så enkelt, men man kan sige, at fordi han er offentlig kendt og på den måde kommer ud til flere personer, så er det skærpende omstændigheder. Det kan virke ekstra krænkende, når det kommer fra en kendt person som Lasse Rimmer, fastslår den juridiske professor.

Lasse Rimmer skrev i aftes på sin Facebook-væg en længere kommentar som afslutning på sagen. Her forklarede han misforståelsen, dialogen med den unge mands far og beklagede sin reaktion:

- Jeg mener, at jeg havde en rimelig grund, og jeg indrømmede, at jeg tog et middel i brug, der var ude af proportioner med hvad jeg ville opnå ved at bruge det, står der blandt andet i opdateringen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lasse Rimmer.

Mx.dk har været i kontakt med Daviid Risbos familie, men de ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. De oplyser dog, at de ikke har tænkt sig at lægge sag an.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx