Af Ritzau - 29/01-17 21:05; Opdateret: 29/01-17 23:02

Dansk mand er blevet dræbt i NorgeDansk mand er blevet dræbt i Norge

En dansk mand blev fundet hårdt såret i et hus i Sola kommune i Norge, men han stod ikke til at redde.

storybild

En dansk mand er blevet dræbt i Norge, skriver norsk politi i en pressemeddelelse søndag (arkivbillede). (Billede: Free/Www.colourbox.com)

En dansk statsborger er søndag blevet dræbt i Norge. En person er anholdt og sigtet for drabet på manden, der er i 50'erne.

Det skriver mediet VG, der henviser til en pressemeddelelse fra politiet i Rogaland.

Manden blev fundet hårdt såret i et hus i Sola kommune. Men han stod ikke til at redde og blev kort efter erklæret død.

Den danske mand har adresse i Rogaland.

Det er ikke klart, hvad dødsårsagen er. Norsk politi skriver i pressemeddelelsen, at det er for tidligt at sige noget om dødsårsagen.

Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 15.49. Kort efter havde politiet anholdt den formodede gerningsmand.

- En 32-årig mand blev pågrebet klokken 15.59. Han er sigtet for manddrab.

- Vi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvilken relation den sigtede og afdøde har, siger jurist Stian Eskeland i pressemeddelelsen.

Stian Eskeland siger til VG, at den 32-årige befinder sig på hospitalet.

Mediet skriver, at det er uklart, hvordan den 32-årige, der ikke er blevet afhørt endnu, forholder sig til sigtelsen.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at man er opmærksom på forlydender om, at en dansk statsborger er blevet dræbt i Norge. Udenrigsministeriet er i gang med at undersøge sagen, lyder det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx