Af - 18/09-14 14:00; Opdateret: 18/09-14 15:23

Hver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sentHver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sent

Hver tredje danske nyrekræftpatient må vente mere end 41 hverdage på at få en operation.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Har du oplevet problemer med nykræftbehandling, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

Der er lange udsigter til en livreddende operation for danske nyrekræftpatienter, som i forvejen modtager den dårligste behandling i Norden.

Således skal hver tredje patient vente mere end 41 hverdage på at blive opereret for nyrekræft. Det viser de seneste ventetidstal fra Statens Serum Institut fra 2. kvartal 2014.

"Jeg stolede for blindt på dansk nyrekræft-behandling"

Og det er langt fra acceptabelt, mener Kræftens Bekæmpelse.

»Tallene viser tydeligt, at mange nyrekræftpatienter er meget langt fra at blive behandlet i tide. Det er jo slet ikke godt nok for patienterne, for vi ved jo, at det medfører spredning og dermed dårlige muligheder for at overleve,« siger adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre
Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre

Særlig slemt ser det ud for nyrekræftpatienter i Region Hovedstaden, der skal opereres på enten Rigshospitalet eller Herlev Hospital. Her er det nemlig kun hver anden patient, der bliver opereret for nyrekræft i tide.

I regionerne Midtjylland og Syddanmark bliver cirka hver femte nyrekræftpatient opereret for sent, mens Nordjylland og Sjælland har for få operationer til at optræde i statistikken.

Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel
Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel

Men nu skal der rettes op på de store regionale forskelle, fastslår Danske Regioner.

»Sundhedsstyrelsen må sætte turbo på den faglige vejledning, og i regionerne må vi nu og her sætte os sammen for finde ud, hvordan vi derudover kan sikre samme kvalitet og behandlingsforløb for nyrekræftpatienter landet over. Det har efter min mening allerhøjeste prioritet,« siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund
Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund

Metroxpress har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsens enhedschef Søren Brostrøm.

Har du oplevet problemer med nykræftbehandling, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

LÆS OGSÅ: Formand for nyrekræftlæger: Danske nyrekirurger kan ikke levere det bedste

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx