30/04-18 13:43

QUIZ: Hvad ved du om sirenernes hylenQUIZ: Hvad ved du om sirenernes hylen

Sirenerne test-hyler onsdag over hele landet. Test din viden om det højlydte alarmberedskab.

storybild

Sirenerne bliver testet landet over onsdag den 2. maj. Scanpix/Søren Steffen

København. Onsdag hyler sirenerne i hele landet, når Beredskabsstyrelsen tester de højlydte alarmer.

Her kan du teste din viden om sirenerne.

1. Siden 1994 er sirenerne blevet testet en gang om året - den første onsdag i maj. Sådan har det ikke altid været.

Hvor ofte testede man sirenerne frem til og med 1993?

a) En gang om ugen.

b) En gang om måneden.

c) Man testede ikke sirenerne.

2. Den første onsdag i maj lyder sirenerne i hele landet. Hvilket øgenavn har Beredskabsstyrelsen givet denne testdag?

a) "Store Tudedag".

b) "Brøledagen".

c) "Store Hyledag".

3. Der er opsat 1078 sirener i hele landet på bygninger eller master i byområder med flere end 1000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 procent af befolkningen.

Hvor langt rækker lyden fra hver sirene?

a) Cirka 1-1,5 kilometer.

b) Cirka 2-2,5 kilometer.

c) Cirka 3-3,5 kilometer.

4. Hidtil har sirenernes hylen betydet, at man skulle gå ind, lukke døre, vinduer og ventilationer og søge information. I år er beskeden ændret.

Hvad betyder sirenernes hylen nu?

a) Vær opmærksom på mistænkelige personer.

b) Gå ind og søg information hos DR eller TV2.

c) Gå ned i den nærmeste kælder.

5. Efter Anden Verdenskrig blev sirenerne brugt, hvis der var risiko for luftangreb. I dag bruges sirenerne oftest ved andre episoder.

Hvad er den hyppigste grund til, at sirenerne kommer i brug?

a) Hackerangreb.

b) Terrorangreb.

c) Brande eller kemikalieudslip.

Svar:

1. a.

2. c.

3. a.

4. b.

5. c.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bombe i Superligaen: Stjæler...
bt.dk
Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Superliga-boss måtte fyre sin ven:...
bt.dk
DMI: Så længe fortsætter varmen
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx