Af - 10/03-16 10:01

Martin spiste 40 - 60 kodimagnyler dagligtMartin spiste 40 - 60 kodimagnyler dagligt

Martin Fritzen var i årevis dybt afhængig af kodimagnyler, men hans læger tog ham ikke alvorligt. Først da han kom i misbrugsbehandling, kunne han stoppe med pillerne

Bildstrecke im Grossformat »

Privatfoto

Martin lægger et par billige ørepropper på disken i apoteket.

- Så skal jeg også bede om et stort glas kodimagnyler. Jeg behøver ikke få en kvittering på ørepropperne, men jeg vil gerne have en kvittering på pillerne. De er nemlig til min mor.

Men kodimagnylerne er til Martin selv, og undskyldningen om, at de er til hans mor, skal aflede opmærksomheden fra, at han køber så store mængder.

Besøget er et af tre apoteksbesøg i rækken for Martin, og når han er færdig med sin rundtur, har han 750 kodimagnyler, som han er dybt afhængig af.

Martin er langt fra den eneste, der er afhængig af kodimagnyler, og metroxpress kan i dag fortælle, hvordan pillerne kan skabe et livsfarligt misbrug.

- Jeg blev syg, hvis jeg ikke fik pillerne. Jeg fik kvalme, kastede op, blev svag, svedte og frøs. Jeg kunne heller ikke koncentrere mig eller holde ud at være sammen med andre mennesker, så det var fuldstændigt umuligt for mig at passe skole eller arbejde uden piller.

I dag har Martin lagt sit misbrug på hylden, men han var i flere år meget afhængig og spiste mellem 40 og 60 kodimagnyler om dagen.

- I starten af mit misbrug kunne jeg kun mærke det positive ved rusen, men efter nogle år begyndte effekten at aftage, og så mærkede jeg alle bivirkningerne. Jeg fik ondt i halsen, i maven og i hovedet.

Martin forsøgte flere gange at stoppe sit misbrug, men i begyndelsen tog lægerne ham ikke seriøst.

- De sagde til mig, at jeg skulle gå hjem og holde op med at spise pillerne, men det kunne jeg jo ikke. En ting var de fysiske bivirkninger, men det værste var faktisk de psykiske abstinenser.

LÆS OGSÅ: Små pillepakninger får pillesalget til at styrtdykke

Når Martin holdt op med at tage piller, kunne han pludselig mærke alle de negative følelser, hans misbrug medførte.

Men I 2008 kom Martin i misbrugsbehandling hos nogle behandlere, der havde forstand på pillemisbrug, og det lykkedes ham at lægge pillerne på hylden en gang for alle.

I dag er Martin helt ude af sit misbrug. Han har skrevet en bog om sin vej dertil og holder foredrag om farerne ved misbrug af smertestillende medicin.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx