Af - 11/02-14 15:31

Ansatte går i krig mod Dyne-Larsens sushi-kædeAnsatte går i krig mod Dyne-Larsens sushi-kæde

Tre demonstrationer skyder i morgen gang i en konflikt mellem 3F og JYSK-ejede Letz Sushi. En gruppe ansatte vil have overenskomst, men det er for dyrt, siger direktøren.

storybild

Letz Sushi-direktør Louise Ertman Baunsgaard er kommet under kritik fra en gruppe af sine ansatte med Ulrik Frost i spidsen. Han er nu blevet fyret for illoyal opførsel. (Billede: PR-foto & Polfoto)

Fagforeningen 3F demonstrerer i morgen mod tre udvalgte Letz Sushi-restauranter i København i protest mod, at sushi-kæden ikke vil indgå en overenskomst.

En gruppe på cirka 20 ansatte har siden sidste sommer været godt og grundigt trætte af dårlig løn, manglende løn under sygdom og at skulle være til rådighed på såkaldte tilkaldevagter uden at få løn, medmindre de faktisk blev tilkaldt.

3F: Kendt sushi-kæde underbetaler ansatte
3F: Kendt sushi-kæde underbetaler ansatte

Derfor har de meldt sig ind i 3F, der på deres vegne har forsøgt at indgå overenskomst med kæden, men uden held. Og nu er der altså konflikt.

- Mange frygter at blive fyret, hvis de melder sig ind i fagforeningen. Der har været personalemøder, hvor ledelsen har sagt, at fagforeningen bare vil tjene penge på os, og at man skal genoverveje sit medlemskab, fortæller Ulrik Frost, der har været de utilfredse ansattes talsperson, men som i januar blev fyret.

Sportstalsmand om fyringer: Det er jo småpenge!
Sportstalsmand om fyringer: Det er jo småpenge!

Det opfatter han som en straf for at have kæmpet for bedre forhold for de ansatte, mens kædens direktør Louise Ertman Baunsgaard slår fast, at fyringen skyldes, at Ulrik Frost har opført sig illoyalt over for sin nu tidligere arbejdsgiver.

Hun nægter også, at hun har opfordret sine i alt 150 medarbejdere til at droppe fagforeningsmedlemskabet.

Danske modeller vil have 'rigtige' lønforhold
Danske modeller vil have 'rigtige' lønforhold

- Letz Sushi vil gerne indgå overenskomst med 3F, men det skal være en økonomisk bæredygtig overenskomst. Det forslag, som 3F har fremlagt, vil koste virksomheden mellem 100.000 og 200.000 kr. om måneden og dermed sende Letz Sushi i konkurs i løbet af tre måneder, udtaler hun.

3F hævder på den anden side, at de har tilbudt at indfase den nye overenskomst langsomt over flere år.

Her får du verdens friskeste sushi  fra verdens dyreste fisk
Her får du verdens friskeste sushi fra verdens dyreste fisk

Louise Ertman Baunsgaard har allerede lyttet til medarbejderne og blandt andet hævet lønnen, men det er ikke godt nok for Ulrik Frost:

- De ændringer er helt klart på grund af fagforeningen, og det er jeg selvfølgelig glad for, men vi kæmper for rettigheder – ikke bare privilegier, de kan tage fra os igen i morgen, hvis de vil, påpeger han.

3F truer Vejlegården - igen
3F truer Vejlegården - igen

Letz Sushi er ejet halvt af Lars Larsens JYSK-emperium, mens den anden halvdel ejes af direktøren Louise Ertman Baunsgaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx