04/02-18 21:26

Unge i studiejob bliver udsat for sexchikaneUnge i studiejob bliver udsat for sexchikane

Nye undersøgelser afslører, at sexchikane er udbredt blandt studerende, der har studiejob.

storybild

Modelfoto.

Et klask i røven, en lummer bemærkning, en nedladende kommentar eller et nærgående spørgsmål.

Det er, hvad flere - ikke mindst kvindelige - studerende bliver udsat for i forbindelse med deres studiejob, om det så sker i et ministerium, i en styrelse eller i en privat virksomhed, skriver Berlingske.

En ung kvinde får at vide, at hun skal bruge sine bryster »som et værktøj« over for kunder. En anden ung kvinde får sammen med fødselsdagskrammeren et klem på ballen af en meget ældre kollega. En tredje ung kvinde får at vide, at hun kan tage opvasken, fordi det er »kvindearbejde«.

Det fremgår af to nye undersøgelser foretaget uafhængigt af hinanden blandt studerende med studiearbejde. Den ene undersøgelse er foretaget af Magisterbladet blandt godt 1.000 studerende medlemmer af Dansk Magisterforening (DM). Den anden er foretaget af Djøf blandt cirka 2.000 studerende medlemmer.

Begge rundspørger skal ses i forlængelse af den aktuelle #MeToo-debat, lyder det fra de to forbund til Berlingske.

11 procent af de studerende i DM har ifølge Magisterbladet oplevet »uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet«. Dertil kommer, at over 13 procent af dem har oplevet »stødende kommentarer om deres krop på studiejobbet«, ligesom ti procent af dem fortæller, at de har »oplevet krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magt­relation til dem på studiejobbet«.

Når det gælder de studerende i Djøf, har fem procent af de kvindelige studerende ifølge undersøgelsen været udsat for seksuel chikane det seneste år på studiejobbet, mens 5,6 procent af dem har været vidne til sexchikane på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Sex-skandale ruller i Sverige: Landsholdsstjerner sendte penisbilleder til kvindelig ansat

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

To FCK-spillere dumper: Forrygende...
bt.dk
Skistjerne vinder OL-medalje: 'Vil I...
bt.dk
Midt i sorgen: Her overrasker...
bt.dk
Kvinde er faldet ud af vindue: Hendes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx