Af Ritzau - 23/03-17 05:53

74-årig kvinde er død efter venstresvingsulykke i Vejle74-årig kvinde er død efter venstresvingsulykke i Vejle

En kvindelig fodgænger, der blev påkørt onsdag formiddag i Vejle, afgik ved døden onsdag aften.

storybild

Sydøstjyllands Politi oplyser, at en 74-årig kvinde er død efter en venstresvingsulykke i Vejle. Arkiv. (Billede: Pressefoto Rigspolitiet)

En 74-årig kvinde afgik onsdag aften ved døden, efter at hun onsdag formiddag blev påkørt af en bilist i Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

- Hun kommer gående på Kirkebakken i Vejle, og så er der en, der svinger til venstre og rammer hende, siger Kenneth Ravnholt, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Ulykken fandt sted onsdag kort efter klokken 10.30.

Den 74-årige blev efterfølgende bragt på hospitalet, og de pårørende blev underrettet.

Kvinden afgik ved døden onsdag aften.

Politiet oplyser ikke biltype eller informationer om føreren af bilen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx