26/01-15 07:02

15-årig dreng stod bag Bilka-bombetrussel i Odense15-årig dreng stod bag Bilka-bombetrussel i Odense

Drengen har erkendt, at han søndag indtelefonerede en bombetrussel mod supermarkedet.

storybild

Det var en 15-årig dreng fra Odense, som stod bag søndagens bombetrussel mod Bilka i Odense.

Det skriver DR.

Søndag eftermiddag modtog Bilka en telefonisk bombetrussel, og det fik Fyns Politi til at evakuere både kunder og ansatte og afspærre området omkring varehuset.

Imens bombehundene gennemsøgte varehuset, var efterforskningen allerede i gang, og sent søndag aften kunne politiet rykke ud til en 15-årig dreng fra Odense-området, siger vagtchef hos Fyns Politi Hans Jørgen Larsen til DR.

Den unge mand er nu anholdt og har erkendt, at han stod bag bombetruslen.

Bombetruslen mod supermarkedet er ikke et enestående tilfælde i Odense.

19. december skabte en bombetrussel kaos på Odense Banegård, hvorfor alle tog blev erstattet med busser på en af årets store rejsedage i fire timer. 30.000 passagerer var påvirket af bombetruslen, har DSB vurderet.

Fire dage senere var julefreden atter truet i Odense, da en 48-årig mand indtelefonerede en bombetrussel mod Rosengårdcentret. Han påstod at have plantet en bombe på et toilet i centret, hvilket viste sig ikke at være sandt.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Politihunde fandt ingen bomber i Bilka

LÆS OGSÅ: Bombetrussel i Odense: Hunde undersøger Bilka

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx