11/09-13 07:08

Bor på hotel til 3.020 kr. per nat: Skatteyderne betalerBor på hotel til 3.020 kr. per nat: Skatteyderne betaler

PET-chef Jakob Scharf bryder systematisk statens regler, når han bor på alt for dyre hoteller rundt om i verden.

storybild

Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Jakob Scharf. (Billede: Jens Dresling/POLFOTO)

En aktindsigt i Jakob Scharfs rejser viser, at han i 2010 og 2011 i minimum syv tilfælde har overtrådt statens satser for, hvor meget de ansatte må bo for i udlandet.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

LÆS OGSÅ: Regninger på rejser og middage forsvundet i PET

Jakob Scharf er for eksempel til møde i Berlin den 13. oktober 2010 med en række efterretningschefer fra andre lande i Europa. Her checker han ind på et hotel til 3.020 kroner for en overnatning, og det er en overskridelse af statens satser med 2.089 kroner.

LÆS OGSÅ: Ulovligt ædegilde og druk hos PET

De gentagne overskridelser af statens takster er ikke i orden, vurderer professor og ekspert i offentlig forvaltning, Bent Greve fra RUC.

- Jakob Scharf skal selvfølgelig overholde reglerne. I og med at han bryder dem flere gange, tyder det på, at han generelt ikke har været opmærksom på, at der er nogle grænser, og det skal han naturligvis være hver gang, at han rejser. Ellers skal han kunne begrunde, hvorfor han ikke overholder beløbene, siger han.

LÆS OGSÅ: PET-chef erkender: Unødvendigt

PET undskylder blandt andet de dyre ophold med, at det ikke altid er dem, der vælger hoteller.

- I en række tilfælde har PET ikke indflydelse på, hvor overnatning finder sted i forbindelse med tjenesterejser, fordi hotellet i det konkrete tilfælde anvises af den udenlandske samarbejdspartner, som står for mødet og de konkrete sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse mødet, skriver PET til Ekstra Bladet.

Det er tidligere kommet frem, at Jakob Scharf og PET har brugt de særlige midler, der er øremærket hemmelige operationer, til i hvert fald én afskedsmiddag, og at efterretningstjenesten har brudt Rigspolitiets og PETs interne retningslinjer for repræsentationsudgifter.

Folketingets statsrevisorer mødes i dag med Rigsrevision, hvor et af punkterne på dagsordnen bliver PETs forvaltning af offentlige midler

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx