Af Jeppe Pedersen - 27/10-17 16:49

13-årige Julie endte i uhyggelig ulykke: Nu advarer familien alle andre13-årige Julie endte i uhyggelig ulykke: Nu advarer familien alle andre

ADVARSEL - voldsomme billeder.

storybild

Se billedet længere nede i artiklen.

13-årige Julie Marskot kom onsdag ud for en uhyggelig ulykke, da hun på vej hjem fra konfirmationsforberedelse styrtede på sin cykel i fuld fart. Julie Marskot landede direkte på hovedet, og cykelhjelmen blev fundet ved siden af cyklen - flækket i to. Havde hun ikke haft den på, havde hun højst sandsynlig ikke været her i dag, mener hendes mor Ulla Marskot. Hun sender nu en advarsel ud til alle unge om at huske den cykelhjelm.

Det skriver hun på Facebook, hvor hun samtidig viser en række billeder af Julie efter ulykken. Her skal vi advare mod stærke billeder.

AdvarselStødende billede. Tryk for at vise.

I opslaget forklarer moderen, Ulla, hvordan Julie styrtede i regnen, da tasken højst sandsynlig røg ind i hjulet. Julie faldt af cyklen og ramte ned i kantstenen med hovedet først.

'Hvis ikke hun havde den på - hva så?,' spørger Ulla Marskot og følger efter med en forskrækket smiley.

Styrtet kostede store hudafskrabninger i venstre side af ansigtet, men heldigvis var der hverken kraniebrud eller indre blødninger.

Fakta om cykelhjelme

  • Hvert år dør omkring 30 cyklister i trafikken ca. 35 procent af dem pga. hovedskader
  • Hvert år kommer omkring 3.000 på skadestuen som følge af hoved- og halslæsioner
  • Cykelhjelmen reducerer risikoen for hovedskader med ca. 50 procent
Kilde: Rådet for sikker trafik

Ulla Marskot skriver, at hendes datter har sagt ja til, at de ubehagelige billeder skulle ud på Facebook som en advarsel om, hvor vigtig en cykelhjelm er.

'Stor tak til Michael Berg, klassekammerater, falckredderne, modtagelsen på Sygehus Syd, kollegaer, familie og venner. Vi er evig taknemlig for, Julie er hos os. Vi elsker dig, Julie,' skriver Ulla Marskot.

AdvarselStødende billede. Tryk for at vise.

 

Metroxpress har talt med moderen, og hun fortæller, at Julie er kommet hjem igen fra sygehuset. Hun har meget ondt i hovedet, men har fået at vide fra lægerne, at det nu kun er tid, der kan læge hendes sår.

»Først tænkte jeg, at hun bare havde slået knæet, men så fik jeg at vide, at hun blødte ud af næsen, og så tænkte jeg: what!,« siger hun.

Ulla Marskot skyndte sig fra sit arbejde og mod hosptitalet. Her måtte hun kæmpe med tårerne, da hun så sin datter ligge på hospitalssengen med skrammer i hovedet.

»Jeg blev virkelig chokeret, og jeg skulle kæmpe for at stoppe med at græde. Jeg havde aldrig forestillet mig, at hun skulle være så medtaget,« siger hun.

AdvarselStødende billede. Tryk for at vise.

 

Ulla Marskot er samtidig glad for, at hun har været så streng omkring sine børns brug af cykelhjelm.

»Jeg har altid været streng omkring, at de altid skal køre med hjelm. Og vigtigheden er nu også gået op for både Julie og hendes søster. Efter ulykken sagde Julie på hospitalet; 'Mor, jeg er så glad for, at du altid har været den dumme mor, som altid har sagt, at vi skal have hjelm på',« siger Ulla Marskot.

Moderen til Julie fortæller, at hun håber, at opslaget kan redde bare et enkelt liv i trafikken.

Fb-cykelhjelm

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx