Af Laura Rode Nygaard - 01/02-18 21:59

Tid til sneboldkamp: NU kommer sneen - og den bliver liggendeTid til sneboldkamp: NU kommer sneen - og den bliver liggende

Skal du ud de næste par dage, er det en god idé at huske det varme vintertøj.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Brian Berg)

Selvom januar og den værste vinter er veloverstået, er det for sent at pakke huer og vanter væk. Allerede i aften begynder sneen nemlig at falde - og denne gang bliver den liggende.

Det fortæller vagtchef hos DMI Steen Rasmussen.

»I aften (torsdag, red.) og i nat kommer sneen i bygeform og rammer især de nordøstvendte kyster, men da vi endnu har plusgrader, forsvinder den nok hurtigt igen,« siger han.

Fredag ændrer billedet sig dog, når temperaturerne kryber ned under frysepunktet. Og så vil store dele af landet opleve et par centimeters sne, som vil blive liggende til et godt stykke ind i næste uge, fortæller meteorologen.

At temperaturen vil kravle ned under frysepunktet er måske alligevel en underdrivelse. Onsdag kunne DMI nemlig berette om bidende kolde temperaturer.

Mandag bliver det rigtig koldt. Når det er varmest, vil temperaturen ligge omkring de tre grader - omvendt kan temperaturen på sit koldeste falde til gysende otte minusgrader.

Det er især inde i landet væk fra kysterne, hvor det stadig lunkne havvand ikke kan holde temperaturen mild. Her kan det blive hele 12-15 minusgrader.

De bidende kolde temperaturer kommer efter en usædvanlig mild januar, hvor der onsdag den 24. januar blev målt 12,9 grader på Als, hvilket er den varmeste januar-dag nogensinde målt. Den tidligere rekord fra 2005 lød på 12,4 grader.

 

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange læger har misforstået type...
bt.dk
Reddet af vidne: Dansk baron frikendt...
bt.dk
Strippere til begravelser er helt...
bt.dk
Susan Himmelblå om ikonisk scene med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx