07/11-17 00:59

Privatskoler tiltrækker flere og flere over hele landetPrivatskoler tiltrækker flere og flere over hele landet

Mange forskellige samfundsgrupper vælger i stigende grad folkeskoler fra og privatskoler til.

storybild

Folkeskolen bliver i højere og højere grad valgt fra af landets elever, der i stedet foretrækker privatskolerne. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv

København. Fravalget af folkeskolen bider sig fast over alt. Alle samfundsgrupper valfarter til landets privatskoler - også børn af ufaglærte, viser nye tal.

Det skriver Politiken tirsdag.

Tallene stammer fra en kortlægning af eleverne på landets fri- og privatskoler, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Politiken.

Kortlægningen viser samtidig, at det er en myte, at det kun er akademikerbørn, der går i privatskole.

Faktisk er der i landets tættest befolkede kommuner relativt set flere i gruppen af børn med ufaglærte forældre, der begynder i 1. klasse på en privatskole, end børn af forældre med lange videregående uddannelser.

Og det er interessant, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.

- Før var det mest akademikerne, der skabte udviklingen. Nu er det også mange af de andre sociale grupper.

- Det er en ny fortælling, som viser, at presset på den danske folkeskole kommer fra mange sider, lyder det fra chefanalytikeren.

Den største stigning sker ifølge Politiken uden for de store byer.

- De nye tal tilfører diskussionen om privatskoler en helt ny dimension. Før var det de store byer, der drev udviklingen, nu er det også oplandet, siger Mie Dalskov Pihl.

Mere end hvert femte barn af forældre uden uddannelse - eller 22,7 procent - i de tæt befolkede byer tager hul på skolelivet på en privatskole. For gruppen af akademikerbørn er denne andel 20,5 procent.

Kortlægningen viser også, at stigningen i andelen af elever, der vælger privatskolen til, er steget med mere end 30 procent over de seneste 10 år.

Og det er netop inden for de seneste 10 år, at udviklingen er gået stærkt:

Mens tilgangen til privatskolerne fra 1997 til 2007 var ganske beskeden - fra 12,1 til 13,5 procent - voksede andelen af privatskoleelever fra 13,5 til 18,3 procent fra 2007 til 2017.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx