Af Ritzau - 14/12-16 23:45; Opdateret: 15/12-16 04:01

Rektorer: Karakterer bør afgøre elevers gymnasiepladsRektorer: Karakterer bør afgøre elevers gymnasieplads

Der er brug for "en bedre værktøjskasse" til lokale udvalg, der fordeler unge på gymnasierne, mener rektorer.

storybild

Rektorerne foreslår, at man på baggrund af folkeskolekaraktererne i dansk og matematik fordeler fagligt stærke og svage elever bedre. (Billede: Free/Colourbox)

Elever skal fremover fordeles på gymnasierne ud fra deres karakterer i folkeskolen, mener rektorerne. Det skriver Berlingske.

En sådan opdeling vil i givet fald være første gang, at karakterer får indflydelse på gymnasiepladsen.

I dag er det elevernes geografiske afstand til skolen, der afgør, om de kommer ind på det ønskede gymnasium, hvis der er flere ansøgere, end der er pladser.

Men der er brug for "en bedre værktøjskasse" og flere frihedsgrader til de lokale udvalg, der fordeler de unge på gymnasierne. Det påpeger rektorernes forening, Danske Gymnasier.

Formand Anne-Birgitte Rasmussen foreslår, at man på baggrund af folkeskolekaraktererne i dansk og matematik fordeler fagligt stærke og svage elever bedre.

På den måde undgår man, at 12-tals-eleverne samles på enkelte gymnasier, mens fagligt svage elever går på andre.

Samtidig vil det være en vej til at undgå ghettogymnasier, hvor en stor andel af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Indvandrerbørn fra ikkevestlige lande har som gruppe et lavere karaktergennemsnit i folkeskolen end deres danske klassekammerater.

Derfor vil en fordeling ud fra karakterer også sikre en mere ligelig etnisk fordeling.

- Man bør kunne flytte rundt på eleverne, hvis der er mange med meget svage forudsætninger i dansk og matematik, der søger mod det samme gymnasium.

- Det har givet gymnasier som for eksempel Langkær Gymnasium læringsmæssige udfordringer, og en bedre fordeling vil være godt for læringsmiljøet, siger Anne-Birgitte Rasmussen til Berlingske.

Forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen kalder rektorernes forslag fornuftigt.

Også gymnasieeleverne bakker op om forslaget.

- Det har vi gjort fra begyndelsen, fordi der er problemer med, at folk generelt er opdelt, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Thing til Ritzau.

Han understreger dog, at eleverne som udgangspunkt skal have lov at vælge deres gymnasiale uddannelse selv.

- Vi synes, man skal kigge på elevernes førsteprioriteter, og hvis det ikke går op, må fordelingsudvalgene fordele eleverne bedst muligt. Og der kunne et redskab være folkeskolekaraktererne, siger Martin Thing.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Skuespillerinde skal skilles fra sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx