Af Ritzau - 01/05-17 09:40; Opdateret: 01/05-17 10:33

DF til S: Ny asylpolitik kræver permanent grænsekontrolDF til S: Ny asylpolitik kræver permanent grænsekontrol

Henrik Sass taler varmt om australsk asylpolitik. Thulesen Dahl mener, at den kræver permanent grænsekontrol.

storybild

DF-formand Kristian Thulesen Dahl opfordrer Socialdemokratiet til at være til at indføre permanent grænsekontrol. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

DF-formand Kristian Thulesen Dahl falder ikke bag over af begejstring, fordi Henrik Sass Larsen (S) i sin 1. maj-tale siger, at Danmark bør indføre den australske asylpolitik.

- Vi har hørt Henrik Sass sige det her tidligere. Men indførslen af sådan et systen begynder med, at man har styr på sine grænser.

- Vi skal have gjort grænsekontrollen permanent, og vi skal bruge grænsen til at straksafvise folk, der kommer til grænsen fra et sikkert land, som ofte er fra Tyskland, siger Thulesen Dahl.

Den australske model går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles. Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aftaler med.

Det har stort set standset den spontane asylsøgning i Australien.

- Hvis Socialdemokratiet ikke vil være med til en permanent grænsekontrol, så får denne melding en karakter af et slag i luften. Socialdemokratiet skal sætte handling bag ordene, siger Kristian Thulesen Dahl.

Over for Ritzau har Sass forklaret, at han ønsker et system, hvor asylansøgning skal foregå fra FN-godkendte lejre.

Dermed skal asylansøgere ikke kunne henvende sig ved den danske grænse. Hvis de gør det, skal de "venligt" eskorteres til den pågældende lejr, forklarer Sass.

Det lyder fint og godt, siger Thulesen Dahl, men han regner med, at DF skal give Socialdemokratiet et ordentligt skub, hvis en lignende model som den australske skal blive en realitet i Danmark.

Lige nu lugter det lidt for meget af, at Socialdemokratiet udadtil vil flytte sig på flygtningepolitikken og dermed fisker stemmer fra DF, mener Thulesen Dahl.

- Vi kan beslutte, at man ikke kan søge spontanasyl i Danmark. Det kan vi godt vedtage i Folketinget, og det vil jeg opfordrer Socialdemokratiet til at være med til, siger Thulesen Dahl.

Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, minder om, at Danmark ikke kan sammenlignes med lande som Australien og Canada, hvis flygtningepolitik Sass Larsen også har et godt øje til.

Der er en grund til, at Australien og Canada kan føre en anden asylpolitik end Danmark, mener Ellemann-Jensen.

- Når man er omgivet hav som Australien eller af is og isbjørne på den ene side og amerikanere og Donald Trump til den anden side, så er der ikke de store muligheder for, at pludselig står folk og banker på, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx