07/09-17 11:11; Opdateret: 07/09-17 12:08

Fynbo fængsles for at fremstille 40 kilo speedFynbo fængsles for at fremstille 40 kilo speed

49-årig nægter at kende til produktion af stor mængde amfetamin, men fængsles i fire uger.

storybild

Fyns Politi har anholdt en mand i en sag om stor produktion af amfetamin. Free/Kristian Kirk Mailand/maimento

Odense. Politiet mener at have afsløret en fynsk mand i at producere store mængder amfetamin.

Ikke mindre end 40 kilo amfetamin skal manden både have fremstillet og have været i besiddelse af, lyder politiets sigtelse.

Den 49-årige mand, der blev anholdt onsdag formiddag, er torsdag blevet fængslet i fire uger. Det er sket i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Odense, oplyser anklagerfuldmægtig Christian Nielsen.

Produktionen skal være sket i tiden op til anholdelsen på en adresse i en landsby nær Ejby.

Manden nægter sig skyldig, men har ikke appelleret dommerens kendelse til landsretten. I øvrigt sigtes han også for tyveri.

Om politiet faktisk har fundet amfetamin eller udstyr til fremstilling af det ulovlige stof, er ikke til at få at vide. En talskvinde for Fyns Politi siger, at man ikke ønsker at frigive oplysninger.

Mængden er stor sammenlignet med andre narkosager, og domstolene har i tilsvarende sager tidligere udmålt lange fængselsstraffe.

I en sønderjysk sag om smugleri af 29 kilo blev en tiltalt således idømt fængsel i 12 år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx