Af Peter Ølholm Hansson - 17/07-17 12:42

Kan du genkende denne mand? Så vil politiet gerne høre fra dig Kan du genkende denne mand? Så vil politiet gerne høre fra dig

Politiet frigiver nu en videooptagelse, der viser, hvordan en mand tidligere på måneden begik et groft, væbnet røveri i en Fakta-butik.

Politiet efterlyser spinkel røver i Fakta

Kender du manden på videoen herover, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne have besked. Torsdag den 6. juli klokken 20:52 gik personen ind i en Fakta på Løjertoft 24 i Nordborg på Als.

Her truede gerningsmanden med en kniv ekspedienten til at udlevere en pengekasse, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

På vej væk fra røveriet mødte gerningsmanden et vidne, der slog gerningsmanden i hovedet. Det lykkedes også vidnet at vriste udbyttet fra manden.

'Så gerningsmanden har muligvis fået et blåt øje eller andre mærker i ansigtet,' oplyser politiet. Manden forsvandt derefter i løb fra Fakta-butikken.

Manden beskrives som: Temmelig høj, 185-200 cm og spinkel af bygning. Benet og magert ansigt med poser under øjnene. Talte dansk uden accent. Iført mørkeblå hættetrøje, sort/mørk kasket, solbriller, blå/hvid-ternet bandana for munden.

Genkender du gerningsmanden eller hans tøj, vil Lokalpolitiet i Sønderborg gerne kontaktes på 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx