Af - 09/05-14 11:05

Politikere langer ud efter TV2's partilederdebatPolitikere langer ud efter TV2's partilederdebat

To unge EU-kandidater er fortørnede over, at TV2 inviterer partilederne i studiet midt i EU-valgkampen. TV2 kan ikke se problemet.

storybild

Socialdemokratiske Lasse Quvang (til venstre) og konservative Nichlas Vind (til højre) er ikke tilfredse med TV2.

Helle Thorning, Lars Løkke og de andre danske partiledere er ikke på valg ved EU-valget senere denne måned, og derfor er det helt malplaceret, at TV2 har arrangeret en tv-debat med dem midt i EU-valgkampen. Det mener to unge kandidater til Europaparlamentet.

- Det er ærgerligt, at det bliver en gang landspolitik, der vil handle mere om det kommende folketingsvalg frem for Europas udfordringer med arbejdsløshed blandt især unge og behovet for regulering af finans- og banksektoren, siger socialdemokraten Lasse Quvang Rasmussen til mx.dk.

Saxo-boss: EU kan blive nyt Sovjet
Saxo-boss: EU kan blive nyt Sovjet

- Man vil garanteret ikke se en forskel mellem Helle Thorning og Margrethe Vestager, fordi de sidder i regering sammen, selv om partiernes politik i EU er meget forskellig – især når det kommer til regulering af banksektoren, hvor vi jo støtter en finansskat, tilføjer han.

Konservative Nichlas Vind er enig i kritikken af debatten, der skal finde sted 19. maj.

Vejen til et bankende EU-hjerte går gennem maven
Vejen til et bankende EU-hjerte går gennem maven

- Jeg har ikke noget imod partilederne, men seks dage før valget ville det være på sin plads at give taletiden til de kandidater, der rent faktisk er på valg, mener han.

- Det bliver en folketingsdebat, der kommer til at handle om velfærdsturisme og optjeningsprincipper, i stedet for de mange andre udfordringer der er i EU. Hver fjerde unge EU-borger er arbejdsløs, og ved sidste valg stemte kun en tredjedel af de unge danskere, så hvorfor ikke en ungdomspolitisk debat?, foreslår han.

V angriber Messerschmidt: Homoforslag er valgkampsstunt
V angriber Messerschmidt: Homoforslag er valgkampsstunt

Hos TV2 har event- og udviklingschef Ulla Pors Nielsen dog ikke den helt store forståelse for de to unge kandidaters kritik.

- Vi har en debat med spidskandidaterne dagen efter, og kandidaterne kommer også til orde på News, på nettet og i nyhedsudsendelserne, så det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke også må høre partilederne. De er ikke uvæsentlige i debatten, for vi skal jo også til en folkeafstemning om patentdomstolen, som Folketinget har udskrevet, og Europa fylder jo også meget i Folketingets politiske diskussioner, blandt andet i forhold til Rusland og Ukraine, påpeger hun.

LÆS OGSÅ: Meningsmåling: DF vinder jordskredssejr ved EU-valget

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx