Af - 29/07-14 16:15

Badevandstemperaturerne tangerer alle tiders rekordBadevandstemperaturerne tangerer alle tiders rekord

Det er ikke kun lufttemperaturerne, som med op mod 30 grader har været særdeles høje de seneste par uger. Også det danske badevand er nu så varmt, at temperaturerne er oppe på et rekordhøjt niveau. Det oplyser TV 2|VEJRET.

storybild

Badevandet er visse steder omkring Lolland på hele 27 grader. (Billede: Polfoto)

TV 2|VEJRET's BadevandsPatrulje, som har taget temperaturen på det danske badevand siden 1996, kunne tirsdag eftermiddag berette om hele 27 grader varmt badevand ved Hestehovedet Strand på Lolland.

Slut med ekstremt vejr: Nu bli'r det 'normal' sommer
Slut med ekstremt vejr: Nu bli'r det 'normal' sommer

Aldrig før i de seneste 19 år, hvor BadevandsPatruljen er hoppet i bølgen blå, har badevandet været varmere i Danmark.

- Det er en tangering af alle tiders danske badevandsrekord på 27 grader, som første gang blev sat den 9. august 2003 og siden igen den 10. juli 2010 ved selvsamme strand, Hestehovedet på Lolland - og nu er det altså sket igen, siger Danny Høgsholt, meteorolog ved TV 2|VEJRET.

Dramatiske temperaturforskelle: Får du 20 eller 30 grader?
Dramatiske temperaturforskelle: Får du 20 eller 30 grader?

Det er det varme og meget solrige vejr de seneste par uger, som har fået badevandstemperaturerne på himmelflugt.

På godt og vel seks uger er badevandet blevet syv grader varmere i Danmark, så vi nu flere steder kan måle os med populære feriedestinationer ved Middelhavet.

- Gennemsnitstemperaturen af vores badevandsmålinger lå tirsdag på 23,0 grader, og det er det varmeste badevand set i Danmark som helhed siden juli 2010, siger Danny Høgsholt.

Kraftig regn: Sådan sikrer du dig og dit hjem
Kraftig regn: Sådan sikrer du dig og dit hjem

Rekorden lyder på hele 23,3 grader og blev sat for hele sytten år siden. Og selvom de kommende dage bliver knap så varme, så er det ikke umuligt, at rekorden bliver tangeret eller slået inden badevandsmålingerne traditionelt ophører med skolernes sommerferie i slutningen af næste uge.

Men de høje badevandstemperaturer er også med til at opretholde dét, som mange vil betegne som en af sommerens 'plager' - nemlig tropenætterne.

Giftige alger kan være på vej mod danske strande
Giftige alger kan være på vej mod danske strande

- Når vi har temperaturer i vandet på mellem 20 og 25 grader landet over, så er det svært at få temperaturen om natten ret meget under 20 grader ved kysterne. Derfor vil vi også de kommende nætter kunne få tropenætter langs vores kyster, slutter meteorologen.

Juli måned har indtil videre budt på hele ti nætter, hvor temperaturen et eller flere steder i landet ikke er kommet under 20 grader - en juli måned, der i øvrigt tegner til at blive den næstvarmeste i dansk vejrhistorie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx