Af Simon Boas - 03/08-17 13:00

Problemer med unges hygiejne: Svømmehal indsætter vagter i baderummetProblemer med unges hygiejne: Svømmehal indsætter vagter i baderummet

Det handler om rent badevand, når Glostrup Svømmehal indsætter vagter i forsøget på at komme unges manglende lyst til at vaske sig til livs.

storybild

Arkiv (Billede: Liselotte Sabroe)

Sådan lød det i et debatindlæg fra idrætschef i Glostrup Kommune Allan Brink Christensen i denne uges udgave af lokalavisen Folkebladet. For det er nemlig et udbredt problem i Glostrup Svømmehal, at unge i alderen 10-15 år ikke ønsker at vaske sig ordentligt, inden de entrerer svømmehallen.

»Der kan være mange faktorer, der spiller ind, men den overordnede, tror jeg, er en øget grad af blufærdighed. Og så er der en masse unge mennesker, der tænker, at de lige har været i bad derhjemme, og det derfor ikke er nødvendigt,« siger han til BT og tilføjer:

»Men hvis man har både voks i håret og parfume på, så er det i sidste ende noget, der påvirker vandkvaliteten.«

Problemet med den manglende lyst til at vaske sig selv inden besøg i svømmehallen har stået på i en længere periode. Derfor har man også haft indført en kampagne med både bannere og skilte, der forsøgte at oplyse de unge brugere om vigtigheden af god hygiejne i svømmehallen, ligesom man har ophængt badeforhæng for at imødekomme de unges blufærdighed.

»Det har hjulpet, men vi kan konstatere, at der stadig er mange, der står under bruseren med badetøj på og vasker sig. Og det nytter bare ikke noget, for dels bliver man ikke ordentlig ren, og dels kan der sidde sæberester i tøjet, som ikke er godt for vandkvaliteten. Det betyder også, at vi i sidste ende er nødt til at bruge mere klor for at holde vandet rent.«

Derfor har kommunen truffet en beslutning om, at man på forsøgsbasis i tre måneder indsætter vagter i de perioder, som Allan Brink Christensen kalder for »spidsbelastningstidspunkterne«. Det betyder, at der i alle weekender og i efterårsferien, hvor mange unge benytter svømmehallen, vil være vagter til stede i baderummene for at holde øje med, om særligt de unge vasker sig ordentligt.

»Og gør de ikke det, så har vagterne bemyndigelse til at smide dem ud. Det er klart, hvis man ikke følger reglerne, så kan man ikke bruge svømmehallen,« siger Allan Brink Christensen.

Han tilføjer, at det både er piger og drenge, der tilsyneladende har problemer med hygiejnen, men at problematikken ikke er religionsbestemt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx